Efter fund af "lortebakterier": Butikker tørlagt af hamstrende borgere

28/10/2022

Mathias Busekist

Borgerne i de ramte områder har hamstret på livet løs.

Mest læste i dag

I Herlev og Helsingør er borgerne blevet ramt af en trist nyhed.

Torsdag blev vandet konstateret forurenet med E. coli-bakterier og coliforme bakterier.

Supermarkederne har haft travlt siden da.

Her har mange nemlig været forbi for at hamstre drikkevand, som dermed er blevet revet ned af hylderne.

Kvickly i Prøvestencentret i Helsingør har over for TV 2 Lorry sammenlignet situationen med coronasituationen, hvor folk begyndte at hamstre.

"Det her er nyt for os. Det nærmeste, vi kan sammenligne det med, er corona, hvor folk købte meget ris og pasta og så videre, men det her er godt nok vildere," siger varehuschefen til TV 2 Lorry.

Borgerne blev meddelt, at vandet, der skal bruges til at lave mad med, børste tænder og til at drikke, skal koges.

TV 2 Lorry har endvidere talt med Salling Group og får bekræftet, at butikkerne i Herlev og Helsingør havde masser af vand stående, men at det fredag morgen blev "støvsuget væk".

Hertil kommer det, at Rema1000 og Føtex i Helsingør solgte alt deres vand på en enkelt time.

Men ifølge Salling Group skulle en frisk forsyning være på vej til butikkerne, der mangler.

Fredag er anbefalingen om at koge vandet fortsat gældende.

Den gælder for "hele Helsingør Kommune på nær Espergærde, Hornbæk. Snekkersten sydøst for Kystbanen, Helsingør sydøst for Kystbanen samt Helsingør Centrum".

Anbefalet til dig