Skuespiller Esben Dalgaard har for nylig delt et opslag på Instagram, hvori han fortæller om den enormt store støtte og kærlige beskeder, han har modtaget, efter at han breakede den triste nyhed om sit tilbagefald med kræften.
I Esbens story på Instagram takker han først og fremmest for støtten og beskederne, han har modtaget, men efterfølgende står det klart, at han ønsker at rette fokus mod et andet sted:
"Det skal ikke handle om mig, det handler om at sprede budskabet."
Tilbagefald
Skuespilleren har fået et tilbagefald med modermærkekræft, som dog denne gang har spredt sig videre.
"For en måned siden opdagede jeg desværre en hævet lymfekirtel og fik konstateret, at modermærkekræften var vendt tilbage," siger Esben Dalgaard i kampagnefilmen, han har lavet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.
Det er efter kampagnefilmen med Kræftens Bekæmpelse, at beskederne er strømmet ind, hvilket han altså nu takker for.
Han understreger, at formålet med at dele nyheden om tilbagefaldet med offentligheden, er, at han dermed kan opfordre andre til at blive tjekket ved blot den mindste mistanke.
"Du kan dø af det, det er alvorligt," understreger han.Esben Dalgaard skal hver tredje uge til behandling på Herlev Hospital, hvor han heldigvis føler, at han er i gode hænder.
"Min terapiform er immunterapi. Immunterapien går ind og aktiverer dit immunforsvar, så det selv angriber kræftcellerne," fortæller han i kampagnefilmen.
Esben Dalgaard er netop aktuel i tv-programmet 12 uger i helvede