Efter hjernetumor: Stor nyhed fra Melvin Kakooza

Nyheder
Foto: PR
Tidligere på året måtte han ned og vende en sygeseng. Nu er den populære komiker dog tilbage i rampelyset

Lige nu læser andre også

12 - 14 august løber ØreSound Festival 2021 stablen på 10øren i København, og i dag - en måned før festivalen åbner - sætter de navn på, hvem der skal styre løjerne fra scenen. Det er ikke hvem som helst, som festivalen har fået fat i.

Det er nemlig Melvin Kakooza, der skal være konferencier på ØreSound Festival 2021.

"Den sympatiske jyde er en vaskeægte entertainer, en showmand som er født til at optræde. Med sin mangfoldigt favnende charme er Melvin Kakooza en helt naturlig garant for den gode stemning. På trods af relativt kort tid i branchen, er Melvin i dag et af de absolut største navne på den danske underholdningsscene," skriver ØreSound Festival i en pressemeddelelse.   

Chok

Det kom som noget af et chok, da det tidligere på året kom frem, at den populære tv-vært og standupkomiker Melvin Kakooza var blevet opereret for en hjernetumor. 

Nyheden kom blot få dage før, at komikeren skulle være vært for årets liveshows i X Factor, da programmets sædvanlige vært - Sofie Linde - er på barsel. Det satte komikerens alvorlige sygdom dog en stopper for. 

I 2021 blev han hædret med hele 4 (fire) Zulu Awards for sine bedrifter som entertainer og for sine værtsroller.

”Med Melvin Kakooza, har vi fundet en konferencier, som er genial til at skabe en god og positiv stemning og som mere end nogen anden formår at skabe et bånd med sit publikum. Melvin er en ener som står for alle de gode værdier som vi ønsker for vores mainstream musikfestival," fortæller Juri Carlsson, der er direktør for ØreSound Festival.

 

Anbefalet til dig