En omfattende æggeskandale har ramt Norge.
Hele 10 millioner æg er blevet tilbagekaldt på grund af et farligt højt indhold af D-vitamin.
For at afhjælpe manglen i supermarkederne har Rema 1000 valgt at importere æg fra Danmark.
Kommunikationsdirektør Hege Rognlien har bekræftet, at Danmark kommer til undsætning, men ønsker ikke at oplyse det præcise antal æg, der vil blive importeret.
Det skriver B.T.
Det er ikke første gang, at de norske supermarkeder har haft problemer med at levere æg.
I påsken 2024 var der også problemer med tomme hylder, og her var det også de danske æg, der kom nordmændene til undsætning.
Tilbagekaldelse i Danmark
Den er dog også gal herhjemme.
I sidste uge blev et populært produkt nemlig tilbagekaldt fra Rema 1000-butikker over hele landet.
Her tilbagekaldte Geia Food A/S økologiske smoothies til børn, da der var risiko for, at der kunne komme mug i produktet pga. af en fejl i emballagen.
Helt konkret var der tale om følgende vare:
REMA 1000 økologisk banan, hindbær & æble smoothie med havre
Nettovægt: 90 g
Produktionsdato: 24.01.2025
Bedst før dato: 24.01.2026
Lot nr.: M025
EAN-kode: 5705830011404
Har du produktet, bør du kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.