I går blev prins Christian fejret: I dag har Kongehuset udsendt mærkværdig efterlysning

Nyheder
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Situationen minder lidt om et eventyr, som de fleste danskere kender særdeles godt...

Lige nu læser andre også

I går, den 15. oktober, fejrede prins Christian sin 18-års fødselsdag i overdådig stil på slottet, hvor heldige gæster fra hele landet var blevet inviteret til at deltage i den festlige begivenhed.

At fylde 18 år og at fejre det i så stor stil må siges at være noget af en begivenhed for den 18-årige prins. I dag er det dog ikke kun gårsdagens festligheder, der løber med alle overskrifterne.

En helt særlig genstand har nemlig skrabet en del opmærksomhed til sig.

En guldfarvet stiletsko, der minder om noget fra eventyret om Askepot, blev efterladt på Christiansborg Slot. På kongehusets officielle Instagram-profil blev der med et strejf af humor spekuleret i, om det mon var Askepot, der havde glemt sin sko ved den kongelige fest.

Dette bemærkelsesværdige opslag blev taget yderst godt imod af de mange følgere.

Prins Christian behøver dog ikke at tage på en landevej for at finde ejeren af denne mystiske stilet. Kongehuset har nemlig inviteret den uheldige ejer til at hente sin glemte sko, der nu står som et minde om en helt særlig fødselsdag på det kongelige slot.

Herunder kan du se et billede af den efterladte stilet.

Anbefalet til dig