Efter rystende 'bombe': Nu er der nyt i sagen om Farhad

Nyheder
Foto: Sydøstjyllands Politi
Foto: Sydøstjyllands Politi
Nu er der igen nyt i den omdiskuterede sag.

Lige nu læser andre også

Der er efterhånden kastet rigeligt med brænde på bålet i Farhad-sagen, og sagen har stadig ikke fået en afklaring.

Spørgsmålet om, hvorvidt Farhad Tober og familien havde planlagt det hele, har skabt en labyrint af usikkerhed og spekulationer.

I sidste uge blev sprunget en vaskeægte 'bombe' da Sydøstjyllands Politi løftede sløret for chokerende nyt i sagen.

Her oplyste politiet nemlig til Vejle Amts Folkeblad, at de tidligere har modtaget oplysninger om, at den 17-årige Farhad Tobers familie har været i kontakt med ham, mens det har været udlagt, at han var forsvundet.

Oplysninger som familien på det kraftigste tog afstand fra, og sidenhen er der løbet meget vand i åen.

Thomas Skou Roer, politiforsker hos Københavns Professionshøjskole, har ikke lagt skjul på, at han er overrasket over, at Sydøstjyllands Politi går ud med en så detaljeret beskrivelse af efterforskningen, der indeholder ubekræftede oplysninger:

"Det er højst usædvanligt, at politiet deler oplysninger på denne måde. Der er forskellige retslige hensyn at tage i den her henseende i forhold til tavshedspligt", siger han til TV 2.

Denne handling strider imod den almindelige praksis og rejser spørgsmål omkring retslige hensyn og tavshedspligt - og der gik heller ikke længe før endnu en ny historie så dagens lys.

Familien klager

Nu har familien nemlig rettet en ny klage mod politiet til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) om netop denne ovenstående episode:

"Vi har overhovedet ikke noget problem med, at der er åbenhed i sagen. Vi klager over, at de bringer uverificerede oplysninger videre", forklarer Hevger Ibrahim, der er onkel til Farhad til Ekstra Bladet.

Han løfter samtidig løftet sløret for, at familien fortsat afviser påstandene, som blev offentliggjort i Vejle Amts Folkeblad, herunder at Farhad blev skjult af familien for at skade politiets omdømme.

Vejle Amts Folkeblads chefredaktør, Kim Dahl, afviser politiets påstand om, at avisen var blevet informeret om oplysningernes uverificerede status:

"Vi kan ikke genkende politiets udtalelse til Ekstra Bladet og andre medier, for Sydøstjyllands Politi har over for Vejle Amts Folkeblad ikke gjort os opmærksom på, at det var uverificerede oplysninger, og politiet har heller ikke efterfølgende taget kontakt til os for at få rettet elller korrigeret oplysninger i vore artikler", siger han og udtrykker forundring over politiets inkonsistente kommunikation.

På spørgsmålet, hvorvidt de føler sig ført bag lyset, svarer chefredaktøren dog nej:

"Vi føler os ikke ført bag lyset af Sydøstjyllands Politi, men vi undrer os naturligvis over, hvorfor det er nødvendigt at give en forklaring til Vejle Amts Folkeblad og en anden efterfølgende forklaring til andre medier", lyder det videre fra Kim Dahl til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har foreholdt Sydøstjyllands Politi Vejle chefredaktørens påstand om, at de ikke fik af vide, at det var ubekræftede påstande, men Sydøstjyllands Politi har ikke kommentarer til dette emne, skrev pressetjenesten kort.

Anbefalet til dig