“Jeg elsker at se X Factor - det er perfekt fredagsvibe. Og jeg synes Martin Jensen bidrager med godt humør på en hyggelig måde. Ja det er nærmest sødt at se Blachmann helt fascineret og fjalet," skriver Simon Kvamm, inden opslaget tager en drejning:
"Men jeg fatter ikke hvorfor piger der har øvet sig på et instrument skal latterliggøres?! Og hvorfor kører TV2 med på den. Frem med ukulelen derude, girls and boys. Det er et pissefedt instrument.”
Mange giver i opslaget kommentarfelt musikeren ret i sin kritik, men nu nu blander Martin Jensen sig også i debatten.Svarer på kritikken
X Factor dommeren har lagt en story op på Instgram, hvor han svarer på kritikken, som Simon Kvamm har rejst.
“Godaften alle sammen. Jeg kan forstå, at der er blevet lidt rav i den her i Danmark med en ukulele. Men der sker jo heller ikke så meget lige for tiden. Så skal vi ikke lige tage den historie,” fortæller Martin Jensen, inden han fortsætter:
“Jeg har intet imod instrumentet ukulele. Men jeg har kraftedeme noget imod folk, der ikke kan finde ud af at bruge den rigtigt. Og hvis man stiller op i et talentprogram, for at vise, hvad man kan og hvad ens talent er, så skal man også kunne spille på den,” understreger dommeren.
Han fortæller videre, at mange musikere er "skide dygtige" til at spille ukulele, men de overskygges af de mange, der ikke er gode til det.
X Factor er tilbage fredg i denne uge, hvor det gælder den første af de tre såkaldte Five Chair Challenges.
“Men når man ikke kan finde ud af at bruge den, så skal man ikke tage den med til audition til X Factor. Så tror jeg vist også, at den historie er lukket med den skide ukulele,” runder han af.