Efter skilsmisse: Finn Nørbygaards ekskone taler ud

Af: Thea Andersen

|

25/01/2023

Nyheder
Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Hanne Nørbygaard sætter nu ord på skilsmissen.

Lige nu læser andre også

I december meddelte Finn Nørbygaard, der er bedst kendt for sit samarbejde med Jacob Haugaard, at han skulle skilles fra Hanne Nørbygaard efter 19 år sammen.

"Beslutningen er taget i enighed. Hanne har endnu ikke fundet nogen ny bolig, mens jeg flytter til Østerbro, tæt på mine to sønner," lød det dengang fra den 70-årige psykoterapeut, tv-vært og entertainer til Se og Hør.

Nu sætter ekskonen Hanne Nørbygaard ord på skilsmissen.

"Det er tre uger siden, han er flyttet ud. Vi har fordelt tingene, men efter 19 år sammen kommer man ikke bare lige videre på to dage," sagde Hanne Nørbygaard, da BILLED-BLADET ved gallapremieren på 'Niels Bohr: Verdens bedste menneske' i Imperial spurgte hende ind til skilsmissen fra Finn Nørbygaard.

Hun fortalte videre, at hun denne gang ikke er i tvivl.

I 2012 blev parret skilt første gang efter fire års ægteskab. Her kunne de dog ikke undvære hinanden, for efter et år - altså i 2013 - fandt de hinanden igen. Men nu er bruddet altså endegyldigt.

Har det godt

"Jeg har det godt. Der er ikke noget sørgeligt i det, udover at det var et langt forhold, der sluttede. På et tidspunkt skal man stoppe med at smide flere gode år efter dårlige. Og jeg er lige blevet 56 år. Nu skal der ske noget andet," tilføjer hun til BILLED-BLADET.

Anbefalet til dig