Det er ikke længe siden, at Line Hoffmeyer og Lasse Rimmer delte den triste nyhed, at de skulle skilles.
"Det er med tunge hjerter, at Lasse og jeg kan fortælle, at vi ikke længere danner par. Nogle gange sker livet bare, kriser rammer og tingene går ikke altid som man håbede, troede og ønskede. Vi har i det sidste år stået i en stor krise som vi ikke har kunne finde ud af at håndtere som et team, og det tager vi nu konsekvensen af," lød det i den forbindelse fra Line Hoffmeyer.
Siden har hun flere gange omtalt bruddet på de sociale medier, hvor både hun og Lasse Rimmer har slået fast, at bruddet ikke skyldes en tredjepart, uærlighed eller utroskab,
Line Hoffmeyer har også siden fortalt, at hun i sin nye lejlighed kommer til at have et ekstra værelse til Lasses døtre, så de kan komme på besøg som de vil.
Nu deler hun et opslag, hvor hun fortæller at tonen på hendes sociale medier er blevet grim efter bruddet.
"Jeg tror simpelthen ikke jeg havde grejet, hvor grim tonen ville blive, efter jeg meddelte vores brud. Jeg forstår godt, at man kan tænke, at jeg er en idiot og et røvhul. Jeg bliver bare stadig sindssygt overrasket over, hvad folk kan finde på at skrive til fremmede mennesker. Jeg har brug for at sige, at jeg ikke ser mig selv som et offer for noget som helst," lyder det, hvorefter hun fortsætter:
"Tvært i mod, har jeg været en meget heldig kvinde, der mødte sit livs kærlighed. Måske bare lidt for tidligt. Og når man træffer et valg om at slutte så stor en kærlighed, så er det overvejet ned til mindste detalje, og fordi man ikke ser en anden udvej."
Knust hjerte
Line Hoffmeyer forklarer også, at hun i øjeblikket har både et knust hjerte og meget dårlig samvittighed.
"Selvfølgelig skal vi ikke skilles fordi jeg vasker tøj, og selvfølgelig føler jeg mig ikke som et godt menneske over at tage Lasses og Hedvigs tøj med i vasken når jeg er igang, de kan sagtens selv, og der er aldrig nogen der har påduttet mig flere opgaver end jeg selv har raget til mig. For tiden er mit hjerte knust, jeg er et omvandrende vrag af dårlig samvittighed, og jeg hænger kun lige akkurat sammen," lyder det, hvorefter hun beskriver at nu er hun ved at være fyldt op af de grimme kommentarer:
"Men det er i sidste ende mig selv, der har valgt det og derfor står jeg ikke og flæber på story men forsøger at tage ansvar og hjælpe den smule jeg stadig kan, så hjulene fortsat kan køre rundt for alle. Jeg er ved at være lidt fyldt op af kommentarer om, hvor stort et røvhul jeg er, mens jeg allerede går og slår mig selv i hovedet."
Hun understreger desuden at hun ikke føler sig som et offer - og at hun håber på, at dem som bliver fornærmet af hendes Instagram selv kan finde vejen ud.
"I må tage mit ord for, at jeg ikke føler mig som et offer for noget som helst, og hvor kliché det end lyder, så vil jeg sådan håbe, at i kan finde vejen ud fra min Instagramkonto, hvis ting jeg gør og siger falder jer for brystet. Slutteligt: kæmpe tak, for alle de tonsvis af søde beskeder jeg også modtager. Det er så dejligt at vide, hvor mange søde mennesker der også kigger med herinde," slutter Line Hoffmeyer af.
Du kan se hele opslaget her.