Det er ikke længe siden, at det så dagens lys, at DR-værten Inge Thorup fremover ikke længere vil være på skærmen.
Men allerede nu har det set dagens lys, hvem der skal erstatte hende.
Det bliver nemlig Solaf Masoud der fremover skal være værtsmakker med Jonas Madsen på Ultra Nyt, og du kan allerede finde på skærmen fra i dag.
Sådan skriver DR i en pressemeddelelse.
Tidligere på året kunne DR Ultra fejre 10-års jubilæum, og lige siden begyndelsen har 'Ultra Nyt' leveret nyheder til børnene. Både de svære nyheder, de vigtige, de tragiske og de glade.
Det at skulle kommunikere alle slags nyheder til børn er noget, som Solaf Masoud ser meget frem til:
“Jeg er både meget ydmyg og stolt over at skulle varetage så vigtigt og meningsfuldt et job, som at formidle nyheder til børn. Jeg glæder mig til at være med til at videreføre og udvikle 'Ultra Nyt', der efterhånden har en ret central plads i mange børns dagligdag”, udtaler hun om sit nye arbejde.
Hun tilføjer, at hun er yderst opmærksom på, hvilken målgruppe hun taler til, og at hun vil præsentere alle slags nyheder i ‘øjenhøjde’ med børnene:
“Børnene er vores fremtid, og vi har alle en interesse i, at børnene er engagerede i vores verden og ikke mindst giver dem svar på det, de er optaget af eller bekymrer sig om. Jeg vil gøre alt for at bidrage til, at nyhederne på 'Ultra Nyt' bliver serveret i øjenhøjde med respekt for, hvor børnene er i deres liv.”