Efter en udfordrende introduktion har danskernes tilfredshed med MitID oplevet en markant stigning.
Selvom udrulningen af den digitale signatur havde sine børnesygdomme, viser nyere undersøgelser, at flertallet af borgerne nu er tilfredse med at anvende MitID som deres primære digitale signatur, når de skal ind på netbanken eller i kontakt med med deres læge.
En analyse udført af Wilke for ITWatch dokumenterer denne positive udvikling.
Det skriver Recordere.
I oktober 2023 blev NemID udfaset, hvorfor MitID nu er den eneste digitale signatur- og godkendelsesløsning i Danmark.
Overgangen blev imidlertid mødt med omfattende kritik fra både borgere og eksperter, men nu lader det til, at sagen er en anden.
Asger Højen Danielsen, der er ekspert inden for offentlig digitalisering hos Rambøll Management Consulting, kommenterede:
“Dette er en meget positiv, men også nødvendig udvikling, da MitID er nøglen til næsten alle personlige, digitale tjenester i Danmark.”
Til trods for en udfordrende start tyder alt nu på, at kritikken generelt er aftaget. Resultaterne fra både ITWatch's analyse og ‘IT i praksis’-undersøgelsen viser nemlig et positivt billede.
Ifølge ITWatch's undersøgelse er 66 procent af de adspurgte nu ‘meget tilfredse’ eller ‘tilfredse’ med MitID, sammenlignet med 57 procent i ‘IT i praksis’-undersøgelsen.
Dette repræsenterer en bemærkelsesværdig stigning på hele 25 procentpoint på kun et år, idet tilfredsheden lå på 32 procent i 2022.
MitID har dermed oplevet en markant forbedring i borgernes opfattelse af appen.