Efter voldsanklager: Nu er det slut for Robert Hansen

26/08/2021

Sarah Steenfeldt

Foto: Privat
Det er ikke kun forholdet til Nynne der nu er slut - voldsanklagerne har også sat en stopper for flere jobs, for Robert Hansen.

Mest læste i dag

I sidste uge delte Nynne Larsen et opslag på sin Instagram-profil, hvor hun meddelte at hende og Robert Hansen ikke længere dannede par. Det var dog ikke dét som var det største chok, det var derimod det billede som hun delte til nyheden. Her kunne man se en forslået Nynne Larsen, som delte teksten: 

"Et parforhold skal være et safe space bestående af kærlighed, ærlighed, tilregnelighed og loyalitet. Ikke vold, trusler, nedgørelser, fortvivlelse og misbrug. Nogle af de ting jeg er blevet budt, vil jeg ikke engang byde min værste fjende. Det er der ingen mennesker som fortjener. Af samme årsag danner Robert og jeg ikke længere par."

Siden er det væltet ind med følgere hos Nynne, mens der hos Robert har været lidt mere modvind. Siden offentliggørelsen af billedet, har Nynne senere meldt ud, at hun ikke ønsker, at der skal sendes hadbeskeder til Robert Hansen - hun ønskede blot at han fik hjælp.

Stemningen mellem de to er dog ikke blevet bedre. De seneste dage har der været udvekslet beskeder mellem dem i kommentarfeltet på flere billeder, hvor de Nynne og Robert nu langer ud efter hinanden - og efter alt at dømme, ikke er enige om hvad der skete, da Nynne fik de blå mærker i hovedet. 

Har fjernet Robert Hansen 

Nu har voldsanklagerne dog medført endnu et problem for Robert Hansen - han har nemlig mistet jobs. 

Det skriver  Ekstra Bladet, der har været i kontakt med Tajmer, der nu har fjernet Robert Hansen fra listen over foredragsholdere. Derudover kan Robert Hansen også vinke farvel til titlen som ambassadør for Hjerteforeningen, som han ellers har været ambassadør for siden 2017. Det bekræfter foreningen nu, at Robert Hansen ikke længere er.

Dog bekræftes det ikke, hvorvidt det er på grund af voldsanklagerne. Der bliver også fortsat linket til en indsamling hos Hjerteforeningenm når man klikker på det via Robert Hansens Instagram-profil - dog er linket ikke længere aktivt. 

Nynne Larsen og Robert Hansen har dannet par siden september sidste år - dog afbrudt af et meget kort brud på 12-14 timer. Men nu ser det - efter alt at dømme - ud til, at forholdet er definitivt forbi mellem dem.

Nynne Larsen har desuden oplyst til flere medier, herunder Ekstra Bladet, at hun ikke ønsker at politianmelde sin nu ekskæreste. 

 

 

 

Anbefalet til dig