DR 3-programmet "Våde veninder", som handler om to veninder ved navn Natasha og Sasha, der laver hjemmelavet pornografi til platformen "Only Fans", har ikke fået den succes, som DR umiddelbart havde håbet på, det ville.
Det skriver B.T.
Programmet, hvor "vejen til at blive en dansk pornostjerne aldrig har været kortere", som der bliver sagt i begyndelsen til beskrivelsen, bliver i hvert fald slagtet af blandt andet Berlingskes Aminata Amanda Corr, der kalder det for "unødvendigt og tarveligt tv".
Politikens Nanna Frank Rasmussen mener, at DR med "Våde veninder" udstiller to unge kvinder ced at lade dem sejle deres egen sø.
"De to kvinder er kun blevet våde, fordi DR 3 har ladet dem sejle deres egen sø. De udleverer sig selv uden af få en redningskrans tilbudt af tilrettelæggerne. Det er meget, meget trist," skriver hun.
Det er ligeså hos Politiken, at man har været i dialog med Malene Birkebæk, chef for børn, unge og nyudvikling i DR Medier, for at snakke om den massive kritik, man har modtaget.
Malene Birkebæk erkender, at hun kan godt kan se, hvor kritikken kommer fra, hvis man ser det udefra. Hun understreger dog hurtigt, at hovedpersonerne er velfungerende kvinder.
"Man skal passe på med unødigt at gøre dem til ofre, fordi nogen synes, de er anderledes. Vi har da 100 procent at gøre med noget, der er sårbart, men vi har gjort et forarbejde," siger hun til mediet.
Hun fortæller endvidere, at begge kvinder har modtaget psykologhjælp både før, under og efter, hvorefter hun afviser, at man burde have valgt den ene af hovedpersonerne fra, fordi hun lider af PTSD og depression.
"Man kan også vende det om og sige, at på trods af at man har en diagnose, har man lov til at fortælle sin historie. Ellers dømmer vi jo folk med diagnoser helt ude. Det ville være meget forkert, for vi har også behov for at få fortalt nogle historier, selv om de er lidt mere ekstreme," siger DR-chefen til Politiken.