En efterladt lyserød barnecykel har fået alarmklokkerne til at ringe hos flere af øens beboere.
Bornholms Politi er nu til stede ved den efterladte cykel, der ligger tæt på et vandreservoir i Rønne.
Det skriver politikredsen i et Twitter-opslag, som du kan se i bunden af artiklen.
Jan Clausen, der er vagtchef, har været i kontakt med Ekstra Bladet, hvor han har fortalt, at det var borgerhenvendelser, der gjorde politiet opmærksomme på den efterladte barnecykel.
Politiet tager sagen dybt alvorligt, og allerede nu er der flere patruljer til stede, hvor de får selskab af et redningsmandskab.
“Vi har dykkere i vandet lige nu”, fortæller Jan Clausen.
Han uddyber også, at det er for tidligt at udtale sig, om der kan være tale om en forbrydelse.
Ved man noget om den efterladte cykel, opfordrer Jan Clausen til, at man kontakter politiet.