Efterlyst 17-årig blev fundet død søndag: Havde ikke givet lyd fra sig siden fredag

Nyheder
Genrefoto: Presse-fotos.dk
Genrefoto: Presse-fotos.dk
En trist nyhed har set dagens lys.

Lige nu læser andre også

En 17-årig dreng, som politiet efterlyste lørdag middag, er nu blevet fundet død.

Ifølge Østjyllands Politi er der tale om selvmord.

Drengen forlod sin bopæl fredag og havde ikke givet lyd fra sig siden. Politiet gik allerede tidligt ud med en melding om, at man var yderst bekymret for den unge mands velbefindende.

I efterlysningen lød det desuden, at de pårørende frygtede, at den 17-årige kunne finde på at gøre skade på sig selv.

"Pårørende frygter, at han vil gøre skade på sig selv," skrev de i efterlysningen ifølge Presse-fotos.dk.

Søndag eftermiddag kort før klokken 15:00 så den triste opdatering dagens lys. Drengen var blevet fundet død i Aarhus-området, hvor han sidst var blevet set.

"Østjyllands Politi aflyser den tidligere efterlyste 17 årige (navn, red.), som på tragisk vis er fundet afgået ved døden. Medierne bedes fjerne al billedmateriale," skrev politikredsen på det sociale medie X.

I samme ombæring sendte politiet en tak til de borgere, som delte efterlysningen og hjalp med eftersøgningen.

Af hensyn til de efterladte offentliggøres der ikke yderligere detaljer om sagen.

Derudover opfordres der til, at alle, der måtte have delt opslaget med billede af drengen på sociale medier, fjerner det.

Vi her på redaktionen sender de varmeste tanker til familie og pårørende i den svære tid.

Anbefalet til dig