Ekspert advarer danskerne: Kan have fatale konsekvenser

05/06/2023

Jesper Bengtson

Foto: Shutterstock
Denne sommer skal danskerne være særligt opmærksomme.

Mest læste i dag

Det er blevet sommer, og derfor er der god grund til nu at færdes uden døre, da det danske vejr langt om længe tillader det.

Men danskerne skal tage sig i agt for et helt særligt fænomen, der er kommet til Danmark.

En flåt, der indeholder en alvorlig virus, er nemlig på vej frem i Danmark.

Virussen er kendt som TBE-virus, og den kan forårsage hjernebetændelse, hvilket kan have fatale konsekvenser for offeret.

Det skriver TV 2.

De seneste år har der kun været enkelte tilfælde med disse flåter på Bornholm, men virussen er begyndt at vise sig flere steder i Nordsjælland.

Alvoren af flåten er ikke til at misforstå, når man hører Anders Fomsgaard, der er professor ved Statens Serum Institut, omtale den:

“Der er nok ikke nogen af de børn, der bliver smittet og får symptomer på TBE, som får en studentereksamen”, udtaler han.

Det starter med influenzalignende symptomer om sommeren, men flåten kan have alvorlige konsekvenser, hvorfor man skal være ekstra opmærksom på den.

De forrige to år er ni danskere blevet smittet med virussen, hvilket også vidner om, at risikoen for at blive smittet ikke er synderligt høj. 

Til trods for at risikoen er lav, og at det ikke går ud over mange mennesker, så er ét enkelt tilfælde også ét for meget:

“Det er en alvorlig hjernebetændelse, som kræver indlæggelse, og som efterlader mentale og neurologiske bivirkninger og lammelser i arme og ben. Man bliver ikke sig selv igen – det er en alvorlig sygdom”, udtaler Anders Fomsgaard.

Herunder er nogle af de forholdsregler man kan tage sig mod den forfærdelige virus:

  • Brug gummistøvler: Flåter sætter sig gerne fast i sokkerne, og drager videre derfra.

  • Kig efter flåter på dig og eventuelle børn: Varme og fugtige områder er typiske steder, hvor flåter bider sig fast. Tjek hele kroppen grundigt. 

  • Tjek også hunden, da den også kan få hjernebetændelse. Her kan et flåtmiddel eventuelt tages i brug.

Anbefalet til dig