Ekspert advarer: Kan blive en bakteriebombe

18/11/2022

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Så ofte bør du vaske din drikkedunk med vand og sæbe.

Mest læste i dag

Hvis du hører til dem, der benytter sig af en drikkedunk i løbet af dagen, men som har undret sig over, hvordan vandet med ét får en anden smag eller underlig lugt, så er der nyt at hente.

For hvis du hører til disse mennesker, er det med at se indad.

Selvom du udelukkende har vand i drikkedunken, skal man ikke forvente, at den er selvrensende.

Ifølge Godt skal man nemlig huske at vaske den med vand og sæbe, hver gang den er blevet brugt.

Magasinet har været i kontakt med Morten Enersen, der er tandlæge med speciale i periodonti - betændelse i tandkødet - mikrobiolog og lektor ved Universitetet i Oslo.

Han har således udtalt, at en drikkedunk er rigtig god til at ophobe bakterier, hvis den bliver brugt.

"Man vasker kopper og glas op efter brug, og hvorfor gør man det?," siger han og tilføjer:

"Vand og sæbe fjerner madrester og andet, så der kan vokse mindst mulige bakterier der."

Videre fortæller Morten, at en, der har en normalflora, uden tvivl vil kunne rende rundt med bakterier.

Disse bakterier vil ikke nødvendigvis medføre sygdom med det samme, men at det sagtens ville kunne ske i fremtid, eksempelvis hvis de får lov til at leve i din drikkedunk.

Derfor skal man altså huske at vaske sin drikkedunk, hver gang den er blevet brugt, medmindre man altså vil tage risikoen og vælge bakterierne.

Anbefalet til dig