Ekspert advarer mod bekymrende Instagram-trend: Gør det ikke!

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er tale om fredagsguf for hackere.

Lige nu læser andre også

Uanset om du ønsker at sikre dine data, eller om du bare vil beskytte din identitet, så er man nødt til at komme den bekymrende Instagram-trend, som især Gen Z falder i, til livs.

Trenden får nemlig Eliana Shiloh, en cyber- og strategisk risikoanalytiker hos Deloitte, til at råbe vagt i gevær og advare kraftigt mod at deltage i den såkaldte "Lær Mig At Kende"-trend på Instagram.

Det skriver LadBIBLE.

Trenden består i bund og grund om at besvare helt uskyldige spørgsmål, herunder om din alder, højde, fødselsdato, tatoveringer, piercinger, fobier, yndlingskunstner, -sted, -mad og -drikke.

Men er de nu virkelig også så uskyldige?

Ikke ifølge Eliana Shiloh, som hævder, at det kan være ret risikabelt at deltage i denne trend.

Hun har således delt en video til sin TikTok-konto under brugernavnet @elshiloh, hvor hun udtaler:

"Hvis I har lavet den Instagram-trend med alle de spørgsmål, så slet det lort lige nu."

"Jeg begyndte bogstaveligt talt at udfylde det, og så tænkte jeg, vent lige et øjeblik. Det her er svarene på mange af mine sikkerhedsspørgsmål."

Hun hævder herefter, at hackere ville kunne "hygge" sig med de lækre oplysninger og derefter tilkæmpe sig adgang til diverse konti. "

Men hun var ikke færdig med emnet og fortsatte med at tale yderligere om det til New York Post.

"Selvom svaret på dine sikkerhedsspørgsmål måske ikke er noget, der er inkluderet i denne trend, så skaber det en detaljeret liste over dine personligt identificerbare oplysninger," sagde hun til mediet.

Anbefalet til dig