Ekspert bekymret: Elpriserne kan stige chokerende meget

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er udsigter til, at elpriserne vil stige voldsomt... igen.

Lige nu læser andre også

Kort inden årsskiftet i 2022 steg gas- og elpriserne på voldsom vis.

Prisstigningerne fortsatte i flere måneder, og ifølge Arne Lohmann Rasmussen, der er chefanalytiker i Global Risk Management, er der risiko for, at noget lignende kan ske igen.

Han tilføjer dog, at det ikke bliver ligeså slemt, som det blev i fjor, men at der er grund til bekymring, da det hele kommer an på vinterens vejr.

Det skriver Ekstra Bladet.

“Hvis vi får en mild vinter, så skal det nok gå, og så har vi nok på lagrene. Men en isvinter, som vi nogle gange får, kan blive problematisk”, udtaler Arne Lohmann Rasmussen.

Årsagen til bekymringer kommer i kølvandet på, at der i den seneste tid har været dage, hvor gaspriserne er steget med hele 50 procent. Det er sket her til sommer, hvor der ikke bliver brugt tilnærmelsesvis samme mængde gas, som der gør i vintermånederne.

“Hver gang er markedet faldet til ro igen, men hvis det her kan ske om sommeren, så kan jeg godt blive lidt bekymret for, hvad der så sker til vinter”, lyder det fra Arne Lohmann Rasmussen.

Årsagen til stigningerne
I øjeblikket er der strejke i gasterminaler i Australien, hvilket forårsager de stigende priser i Europa.

Australien fungerer som en betydelig gasudbyder til Asien. 

Der var bekymring for en potentielt langvarig strejke, hvorfor asiatiske kunder pludselig skulle søge mod det europæiske marked. Dette medførte en markant opadgående bevægelse i priserne.

Arne Lohmann Rasmussen forklarer til Ekstra Bladet, at elpriserne bliver påvirket af gaspriserne. Han uddyber, at mangel på strøm gør, at folk åbner for gasturbinen, hvorfor gasprisen stiger.

Anbefalet til dig