Uanset om du bedst kan lide at bruge komfuret eller ovnen, er støbejernsgryder et såkaldt musthave i køkkenet.
Du har med stor sandsynlighed fået en af dine forældre eller bedsteforældre, da støbejernsgryder er velegnet til at gå i arv, og faktisk bliver bedre med alderen og brugen.
Der er dog én regel, du bør være opmærksom på, hvis du har en støbejernsgyde derhjemme.
De skal nemlig rengøres og plejes på en bestemt måde, der adskiller sig fra andre gryder og pander.
Det skriver Tasting Table.
Heldigvis er pleje og rengøring af støbejernsgryder ikke så omfattende, som det måske kan lyde.
Ifølge Tasting Table bør du blot undgå at gennemvæde din støbejernspande med vand.
Grunden til det er, at støbejern er et porøst materiale.
Dette betyder, at støbejernsgryder potentielt kan absorbere vand, og blive rustne.
På trods af deres holdbarhed, bør man følge denne ene regel. Selvom det er nemmest bare at sætte den i blød, kan det altså gøre mere skade end gavn.
"På samme måde bør du altid sørge for, at din pande er helt tør, før du lægger den væk, da eventuelt resterende vand også kan forårsage rust." oplyser The Kitchn.
Når det er sagt, behøver du ikke smide din støbejernsgryde ud, hvis den skulle gå hen og udvikle rust.
Her kan du med fordel bruge ståluld til at skrabe eventuelle rustne område væk, og derefter vaske med vand og sæbe.