Mette Frederiksen beskrev restriktionerne som en reel nedlukning af landet, da hun forlængede dem til midten af januar.
Det kom dog ikke som nogen overraskelse, da mange havde forventet, at de ville blive forlænget. Det kommer på baggrund af de daglige smittetal og den kommende nytårsaften, som typisk er festdagen over dem alle.
Det skriver B.T.
Der har dog været flere, der har stillet spørgsmålet, om det er vores egen skyld, at man står med et land, som er delvist lukket ned.
Spørgsmålet lyder derfor på, om vi var for dårlige til at reagere på den anden bølge, som i øjeblikket holder Danmark i skak.
Det har B.T. valgt at spørge en ekspert om.
Han har udvalgt tre beslutninger, som han ønsker, man havde gjort om, da det potentielt kunne have stillet os bedre. Han understreger dog hurtigt, at det ikke er en kritk af regeringen, men blot set i bagklogskabens lys.
"Det er nemt at være bagklog, og det er alt for nemt at være mandagstræner, så det vil jeg ikke være. Det er svært at træffe beslutninger i sådan en tid, så det her er ingen kritik," siger Nils Strandberg Pedersen, tidligere administrerende direktør for Statens Serum Institut, til B.T.
Tidligere nedlukning
Han fremhæver først, at man skulle have lukket ned noget før.
Det kommer efter, at man gik ind i julen med et højt smittetal. Det ville have medført, at julen og nytår ikke havde haft så højt et smittetryk.
"Vi kommer ind i julen med et meget højt smittetal, og det er ærgerligt. Vi vidste alle, at der ville komme en anden bølge, så set i bakspejlet burde man nok tidligere være kommet med de hårde restriktioner, som vi så nogle uger før jul," siger han til B.T.
Tidligere fokus på skoler og uddannelsesinstitutioner
Han fortæller herefter, at man skulle have lukket ned for skoler og uddannelsesinstitutioner noget tidligere.
"I efteråret åbnede skoler og uddannelsesinstitutioner igen, og omkring efterårsferien var der flere, der talte for, at man skulle lukke ned i nogle uger for at dæmpe smitten," siger Nils Strandberg Pedersen til B.T.
Det skete dog som bekendt ikke, og da man gik ind i november, var smittetallene stigende.
Tidligere brug af lyntest
Slutteligt siger Nils Strandberg Pedersen, at man skulle have gjort brug af lyntest tidligere, end man har gjort.
"Det er jo ikke lykkedes at holde smitten nede på plejehjemmene, og man har taget hurtigtesten i brug, men det kunne man have gjort for mange måneder siden," siger han til B.T.
"Den er ikke lige så præcis, men den er hurtigere og kan fange dem, der har meget virus i kroppen, og som derfor kan komme hurtigt i isolation. Vi skulle have brugt dem tidligere."
