Eksperter i virologi forklarer: Sådan åbner vi Danmark gradvist

01/04/2020

Nanna Christina Smidt

Hvornår kan folk igen sidde i på en tætpakket café på Nyhavn? Der kan gå måneder. Dette er et modelfoto. Foto: Shutterstock.
Mette Frederiksen sagde på pressemødet mandag, at hvis vi ellers tog os sammen og ikke ødelagde den, så kunne landet gradvist åbne efter påske. Det var ikke præcis disse ord, men meningen bag var klar.

Mest læste i dag

 

 

Hvordan landet kan åbne op igen, står derimod meget uklart. Der har både gået rygter om at skolerne ville være de sidste der åbnede, og hvad med sommerfestivalerne – kommer du til at drikke dig fuld på Roskilde eller hvad med rejsen til sommer. Få eksperternes svar her.

Arbejdspladser og skolerne åbner først

Spørger man Søren Riis Paludan, der er professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitets Institut for Biomedicin, så er skolerne og nogen arbejdspladser være de første man starter med at åbne. Det skriver TV2. 

Men det vil ikke være alle offentlige arbejdspladser, hvor folk skal møde ind, da man, ifølge Søren Riis Paludan, bliver nødt til at åbne i moderat grad for at undgå en voldsom smittespredning.

Hans vurdering er, at flere arbejdspladser åbner delvist efter påske, men at dem med kroniske sygdomme, gravide og ældre fortsat skal blive hjemme.

Kigger man på skolerne, mener Søren Riis Paludan også at de er noget af det første der åbner igen, men derfor er det ikke sikkert, at det gælder alle børn, da smitterisikoen er stor i skolen. Det er vigtigt at sikre, at skolerne ikke bliver den største smittekilde.

Fest løs om to til tre måneder

Det vigtige lige nu er at få så få som muligt smittet og samtidig, at få samfundsøkonomien på ret spor køl.

Derfor mener Søren Riis Paludan ikke at familiesammenkomster vil være det vigtigste. Derfor vil det være noget vi skal undvære noget tid endnu.

Han vurderer, at det åbner om to-tre måneder.

Han fortæller desuden at lukningen i forhold til besøg på plejehjem vil være lukket en måned eller to endnu.

”Når man åbner samfundet, vil smittespredningen øges. Derfor vil man formentlig være endnu mere restriktiv på eksempelvis plejehjem og sygehuse, end hvad man er nu,” siger Søren Riis Paludan til TV2.

Ingen festivaler og fodboldkampe til sommer

Har du billet til Roskilde eller Smukfest, ja så er du sikkert interesseret i at vide, om du kan komme afsted til sommer, men her skal du ifølge Søren Riis Paludan ikke gøre dig de store forhåbninger.

”Jo flere mennesker, der er samlet, desto flere mennesker vil være i risiko for at blive smittet med coronavirus,” siger Søren Riis Paludan til TV2.

Til festivaler er er langt over 1000 deltegere, derfor er det noget der kommer tilbage senest. Det var også det man lukkede først.

Søren Riis Paludan vurderer, at det først er muligt at komme på festival på den anden side af sommeren. Så Smukfest er lige på kanten.

Men hvornår kan vi så tage i byen og rejse?

Restaurationsbranchen er en af dem der har været hårdt ramt, men desværre vil det øge smittespredningen at åbne cafeer, restauranter, barer og diskoteker. Det fortæller Søren Riis Paludan.

Hans vurdering er, at myndighederne åbner dem langsomt, men ikke hvornår, og at der i starten vil være restriktioner.

At rejse er at leve, men hvornår der bliver åbnet for, at folk kan rejse ind og ud af landet afhænger ikke kun af os her i Danmark, men af resten af verden.

Søren Riis Paludan vurderer, at der åbnes op om to-tre måneder, men at det er meget afhængigt af den globale situation.

De kulturelle tilbud og offentlig transport

Biografer, museer og teatre er savnede i denne tid, men ser man fra et sundhedsmæssigt perspektiv, så skal man passe på, men Søren Riis Paludan vurderer, at de fleste vil åbne delvist om en måned.

Skal man til og fra steder med offentlig transport vil de samme regler gælde det næste lange stykke tid. Folk at lade være med at bruge offentlig transport i myldretiden, og gøre alt for at undgå det i det hele taget.

Søren Riis Paludan vurderer, at det vil være sådan indtil sommerferien.

 

 

Anbefalet til dig