Bare fordi du har nået midt-livspunktet (eller derover), betyder det ikke, at du ikke er i stand til at have et fantastisk sexliv.
Alder er bare et tal og grå er bare en farve.
Intet skal forhindre dig i at føle, at du er sexet, selvom du er blevet lidt ældre.
Ammanda Major, leder hos Relate, fortalte The Guardian:
“I terapi er det ikke usædvanligt, at støde på par, hvor det seksuelle forhold har været gået helt i stå i årevis, af forskellige årsager.”
“Det kan være fysisk, følelsesmæssigt, det kan have noget at gøre med forholdet.”
“Folk tænker måske, jeg har har måske tyve, tredive år mere og jeg vil ikke have, at det skal være sådan her.”
Ammanda sagde også, at det aldrig er for sent, at sikre, at du har et sexliv, der er fuld af lidenskab og energi og der er nogle måder, hvorpå du kan sikre dig, at gnisten fortsætter med at være der.
Her er nogle ideer til, hvordan du kan krydre forholdet og få lidenskaben tilbage i soveværelset.
Sig hvad du har på hjerte
Nogle mennesker, kan finde det virkelig ubehageligt, at tale om emnet sex i et forhold, men lad os være ærlige, nogle gange skal det gøres.
Hun fortalte, at hun anbefaler folk at sige noget som:
“Jeg vil gerne forstå, hvordan du har det med ting og om du føler, at du får det, du har brug for.”
“Jeg vil virkelig gerne dele med dig, hvordan jeg har det. Kan vi gøre det?”
Ved at nærme sig emnet på denne måde, giver det begge parter en chance for at sige, hvad de kan lide og ikke kan lide.
Hvis du er lidt nervøs, kan du endda øve snakken et par gange, før du siger det, for at sikre dig, at du har den rette tone.
Livet er for kort til at begrænse din passion. Få mest muligt ud af den tid I har sammen og tal om hvad I mangler og hvad I har brug for.
Vær ikke bange for hvad du ønsker
Før du nærmer dig emnet, skal du være sikker på, hvad du vil og hvad du vil have ud af forholdet.
Ammanda fortsatte:
“Det er meget svært, at vise eller forklare nogen noget, hvis du ikke selv er helt sikker.”
“Ved du hvad dine behov er? Dette kan indebære onani, men kan også helt simpelt være, at udforske din krop i badet.
“At være opmærksom og i kontakt med din krop, kan være de første skridt til, at dele det med en anden.”
Ting som overgangsalderen og erektionsproblemer, kan også have stor indflydelse på sexlivet. Det samme kan dårlig mentalt helbred.
Hvis du er bekymret for nogen af disse faktorer, anbefales det, at du søger læge, da du skal forstå at tingene forandrer sig og det kan betyde, at man er nødt til at have en samtale.
Aldrig antag noget
En af de værste ting, du kan gøre, er at antage.
Nogle gange indgår folk i nye forhold efter skilsmisser eller dødsfald, og der er det enormt vigtigt, at erkende, at det, der fungerede i et tidligere forhold, ikke altid fungerer i det nye forhold.
Behov ændrer sig og folk er forskellige.
Det bør du altid huske.
Book tid til sex
Det lyder måske ikke super sexet, men at planlægge lidt tid på lagnerne, kan være ret sjovt.
Selvom det mangler spontanitet, kan det hjælpe jer med, at opbygge fantasier og blive spændte på den tid som i skal bruge sammen.
Tænk på hvad I vil gøre, hvordan I vil have omgivelserne, I kan endda sende nogle frække billeder til hinanden inden aftalen, for at få fyret godt op for løjerne på forkant.
Nogle gange kan spontanitet også fungere for ældre par.
Når stemningen er rigtig, alle børnene er flyttet ud, så burde der være rig mulighed for, at få en masse kvalitetstid sammen.
Begræns ikke jeres syn på sex
Fortaler for tidløs seksualitet og forfatter, Joan Price, sagde:
“Slip idéen om, at den eneste rigtige form for sex er samleje.”
“Hav oralsex, brug fingrene, en vibrator. I stedet for at tænke på det som begrænset sex, så tænk på det som at udvide sex til, at omfatte alle disse andre vidunderlige måder, hvorpå du kan finde glæde og ophidselse.”
Price sagde også, at det at nå klimaks, ikke altid skal være det eneste mål. Par skal huske, at fokusere på glæden og nydelsen man får med hinanden.
Hun fortsatte:
“Tag angsten ud, tag forventningen ud. Og sig så til dig selv, jeg vil bare nyde det her.”
Der er langt større sandsynlighed for, at opnå en orgasme, hvis ikke der er lagt et pres på.
Undervurder aldrig at vise kærlighed
Ammanda siger, at sex handler om meget mere end noget, du bare gør i slutningen af dagen, når du går i seng.
Hun hævder, at hvis man er kærlige overfor hinanden i løbet af dagen, kan det skabe en positiv seksuel energi eller forbindelse til senere.
Det betyder, at det er vigtigt, at vise din partner både venlighed og kærlighed så ofte som muligt.
Eksperten siger også, at hvis I har problemer i soveværelset, kan det ofte være et tegn på, at forholdet ikke er helt godt.
Bring noget legetøj i spil
Mange kvinder er begejstrede for vibratorer.
Det er der nok en grund til ifølge Price, som siger:
“De er nøglen til orgasme i så mange tilfælde, fordi vi måske har brug for at føle mere, end vi kan få med vores partner. Vi har muligvis brug for netop den ekstra intensitet.”
Alle orgasmer er forskellige og for nogle kvinder hjælper legetøj virkelig med at ramme plet, så se hvad der er derude og begynd at eksperimentere. I ved aldrig hvad I kan lide, før I har prøvet det.
Accepter din krop
Vi får konstant kastet billeder i hovedet af smukke mennesker via de sociale medier, internettet, fjernsynet og så videre.
Dette må ikke påvirke, hvordan du ser dig selv i soveværelset, og du skal huske, at der er mange definitioner af at være sexet.
Ammanda fortalte, at ingen af os kan undslippe aldringsprocessen, så vi er simpelthen bare nødt til, at lære at acceptere det.
Elsk din krop og husk hvad den er i stand til at gøre, uanset hvilken alder du har.
Hav det sjovt
Det vigtigste at gøre når man prøver noget nyt, er at huske at have det sjovt.
At prøve noget nyt, der måske ikke helt virker, tillade jer at grine af det når tingene går galt og at opdage nye ting I kan lide og ikke kan lide, er alt sammen en del af processen.
At eksperimentere med nogle af disse ting, kan være en rigtig god måde at, at føle sig tættere med sin partner og føle sig intime sammen igen.
Man siger at med alderen kommer erfaring, og det er godt at vide, at I prøver disse nye ting af med én der virkelig har levet.