Børn tilskadekommet efter eksplosion til kemishow på Tønder Bibliotek

Nyheder
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
En 22-årig mand og tre børn er kommet til skade ved et kemishow på Tønder Bibliotek.

Lige nu læser andre også

Pressemeddelelsen, som Syd- og Sønderjyllands Politi har udsendt, vidner om et kemishow, som endte i katastrofe.

De kan således bekræfte, at en 22-årig mand samt tre børn er kommet til skade under showet, der fandt sted på Tønder Bibliotek.

De kan videre afsløre, at den 22-årige mand er kommet svært til skade, mens de tre børn er lettere tilskadekomne.

Manden er blevet bragt til behandling på sygehuset og er uden for livsfare.

Også to af de tre børn er under behandling på sygehuset.

Det var en studerende ved Aalborg Universitet, som var med til at afholde kemishowet, der kom til skade.

Universitet bekræfter, at han har fået skader på hænderen.

Aalborg Universitet er ved at danne sig et overblik over, præcis hvad der er sket, udtaler institutleder fra Kemi- og Biovidenskab på Aalborg Universitet Kim Lambertsen Larsen i en skriftlig kommentar til Ritzau.

"Vi er selvfølgelig dybt berørte af det, som er sket. Vi vil gerne levere viden om naturvidenskab på en let tilgængelig måde, men ingen skal komme til skade, når studerende fra Aalborg Universitet har kemishows," kommer det.

Hos Brand og Redning Sønderjylland oplyser Torben Godballe, som er brandvæsnets indsatsleder, at man modtog en anmeldelse klokken 13.39 lørdag.

Ifølge politiet var der i alt 40 personer til stede ved kemishowet.

Kommunikationschef i Tønder Kommune Ulrik Pedersen kan ikke gøre rede for de nærmere omstændigheder ved eksplosionen.

Han fortæller, at de berørte lørdag eftermiddag tilbydes krisehjælp.

Anbefalet til dig