Ekstraregning på vej: 420.000 danskere skal betale mere

Af: Thea Andersen

|

28/06/2022

Nyheder
Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Energinet skruer på prisen - og danskerne skal betale.

Lige nu læser andre også

Priserne på alt lige fra energi til fødevarer skyder lige nu i vejret med raketfart som følge af krigen i Ukraine.

Energikrisen betyder rødglødende gaspriser, som nu får et nyt opad.

Ifølge Finans vokser den samlede regning for at drive det overordnede gasnet med mere end én milliard kroner. For 420.000 virksomheder og private gaskunder betyder det, at de skal betale mere ved Energinet, som driver gasnettet herhjemme.

Hvis du er gaskunde ved Energinet, kan du godt begynde at finde den store pung frem.

Den 1. oktober hæver den statsejede energikæmpe nemlig prisen.

"Der er tale om en ganske kraftig stigning, der rammer danske gasforbrugere, som i forvejen er ramt af store prisstigninger på gas," siger Jeppe Danø, som er vicedirektør i Energinet med ansvar for el- og gasmarkedet.

Her er det dog vigtigt at bemærke, at regningen ikke bliver ligeligt fordelt mellem de 420.000 virksomheder og private gaskunder.

"For en typisk privatkunde venter Energinet en stigning i den årlige betaling på 115 kr., SMV-kunder ventes at blive ramt af et gennemsnitligt prishop på 269.000 kr., mens store gaskunder i snit står til en merbetaling på knap 2,5 mio. kr.," skriver Finans.

Millionregningen, som de store gaskunder skal betale, vil sandsynligvis få priserne på de varer, som de producerer - og som danske kunder køber, til at stige.

Anbefalet til dig