Elgiganten har længe været en af danskernes foretrukne varehuse når det kommer til elektronik.
Ved landets 43 varehuse har det længe været en mulighed at bestille udsolgte varer til varehuset, men den tid er nu slut.
Elgiganten har ændret deres populære Klik & Hent-service, som nu kommer med et gebyr på 29 kroner pr. bestilling, uanset købets størrelse.
Tidligere var det gratis at bestille varer online og selv hente dem i butikken, men det er altså ikke længere tilfældet. Den eneste gratis mulighed for at undgå gebyret er at gå direkte i butikken og håbe, at varen stadig er på lager.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Skærmbillede: Elgiganten
Stadig gratis hos konkurrenten
Hos konkurrenten POWER er det stadig gratis at bruge deres tilsvarende service, men det kan ændre sig i fremtiden.
"Som situationen er lige nu, har vi ikke et lignende gebyr i POWER, men jeg vil ikke afvise, at det er noget, vi på et tidspunkt kunne finde på at indføre," udtaler Jesper Boysen, administrerende direktør i POWER, til SE og HØR.
Han forklarer, at Click & Collect-processen kræver mange interne ressourcer til at plukke og gøre varerne klar, hvilket kan retfærdiggøre et gebyr i fremtiden.