Emil Midé Erichsen jubler over nyt job

03/08/2021

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Pressefoto
Nu er der godt nyt fra den unge kaptajn

Mest læste i dag

”Det bliver noget med at sejle”

Sådan lyder det fra den kendte kaptajn, eventyrer, forfatter og foredragsholder Emil Midé Erichsen, som er udnævnt som ny folkeprofessor ved Johan Borups Højskole. Det fortæller højskolen i en pressemeddelelse. I løbet af efteråret vil den nymøntede professor holde folkelige forelæsninger i efteråret 2021 om: Valget, fællesskabet, skønheden

Emil følger efter Lucia Odoom, Anne Lise Marstrand-Jørgensen og Adam Holm i det 1-årige, honorære professorat.

”Vi er lykkelige over, at den spændende unge kaptajn, der som 23-årig sejlede jorden rundt med det gode skib Havana, nu kommer til at have sin gang på Johan Borups Højskole”, siger forstander Bjørn Bredal. ”Emil skal hjælpe os med at kvalificere vores samtale og idéudvikling om at rejse i en ny tid med respekt for klode, klima og kulturer.

"Det er en undersøgelse, vi også har gang i sammen med eleverne på vores linjefag ’Nye Rejsende’.  Vi tænker tit på, at Emils farfar, Troels Kløvedal, havde sit eget skib, Nordkaperen, liggende her i Frederiksholms Kanal, når det var i Danmark"

Glæder sig

Emil Midé Erichsen udtaler:

“Jeg glæder mig meget til at blive en del af Johan Borups Højskole. De samtaler der opstår i et højskole-miljø har altid inspireret mig. Den naturlige nysgerrighed alle omkring en højskole udviser, udfordrer mig og jeg synes altid jeg går klogere derfra – Både på de mennesker jeg møder, men også på mig selv og min egen historie. Jeg glæder mig til at se hvad et år omkring Johan Borups Højskole kan lære mig – Jeg er sikker på, at det ikke er så lidt!”

Lige nu er Emil aktuel med podcasten ’Kapret’, og på tv hvor man kan følge ham og hans familie på et seks ugers eventyr langs de danske kyster.

Johan Borups Højskole ved Frederiksholms Kanal i København har oprettet professoratet med det formål at bringe videnskabelig, kunstnerisk og politisk elitekultur i kontakt med den brede folkekultur og oplysning. Emil Midé Erichsen tiltræder 1. august 2021.

 

Anbefalet til dig