En æra er omme: Fabrik fyrer alle medarbejdere og flytter til Thailand

Af: Mie M.B

|

25/02/2025

Nyheder
Genrefoto. Foto: Shutterstock
Genrefoto. Foto: Shutterstock
Med lukningen er samtlige 76 medarbejdere opsagt

Lige nu læser andre også

Mekanikvirksomheden GPV har besluttet at lukke sin fabrik i Tarm, hvilket betyder, at 76 medarbejdere mister deres arbejde. Beslutningen, der blev offentliggjort mandag, skyldes et vedvarende fald i ordrer, oplyser TVMidtvest ifølge en pressemeddelelse fra virksomheden.

En historisk virksomhed lukker

GPV har haft base i Tarm siden 1979 og har i mange år fungeret som virksomhedens hovedkvarter. Lukningen markerer derfor afslutningen på en lang æra.

"Derfor er lukningen naturligt ledsaget af en følelse af tristhed. Jeg vil gerne takke alle vores dedikerede medarbejdere i Tarm for deres loyalitet og gode arbejde gennem mange år," udtaler administrerende direktør Bo Lybæk.

Produktionen flyttes til Bangkok

Med lukningen af fabrikken i Tarm flyttes mekanikproduktionen til en ny fabrik i Bangkok.

"Vi er forsikrede om, at vores nye mekanikfabrik i Thailand har kapacitet til at overtage produktionen," siger Bo Lybæk.

Flytningen af produktionen er allerede påbegyndt og vil ske gradvist i løbet af resten af året. Fabrikken i Tarm lukker ved udgangen af 2025.

Anbefalet til dig