En dræbt og to sårede under skyderi

Nyheder
Foto: Shutterstock
Dansk politi oplyser, at én er dræbt og to er blevet såret under et skyderi. Skyderiet fandt sted på Nørre Allé i Kalundborg.

Lige nu læser andre også

Midt- og Vestsjællands Politi har oplyst, at tre personer er blevet ramt af skud. Mere specifikt, er der tale om en person, der er dræbt, og to andre, der er hårdt såret, efter et skyderi, der fandt sted på Nørre Allé i Kalundborg.

"Vi får en anmeldelse om, at tre personer er skudt på gaden. Da vi kommer derud, kan vi konstatere, at det er som anmeldt. Tre personer ligger på stedet. En person afgår ved døden, mens to er hårdt sårede," fortæller Boye Rasmussen, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, ifølge B.T. 

Dette følger han op med: 

"For os drejer det sig i første omgang om personredning og førstehjælp og derpå sikre gerningsstedet og os selv. Vi har tilkaldt en lang række mennesker, der skal hjælpe os, herunder efterforskere," fortæller Boye Rasmussen også. 

Kort før klokken 19.30 meddeler vagtchef Boye Rasmussen, at han ikke kan oplyse mere om episoden. 

Han oplyser også, at det ikke er lykkedes for Midt- og Vestsjællands Politi at fastslå, om det er et skyderi, der er banderelateret eller ej. 

Derfor understreger Boye Rasmussen også, at det er for tidligt at udtale sig om dette, da motivet endnu er ukendt.

I øjeblikket er hele området på Nørre Allé i Kalundborg afspærret, da politiet er på stedet.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig