En helt særlig Super Bowl reklame har fanget folks opmærksomhed: “Genial”

Af: Mie M.B

|

08/02/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Reklamerne til Super Bowl plejer som regel at være noget helt særligt

Lige nu læser andre også

Super Bowl-reklamer plejer at være et helt særligt højdepunkt under den store kampdag. Mange virksomheder kæmper om opmærksomheden og benytter stjernespækkede optrædener og overdådige produktioner, for at være den, der løber med rampelyset. Det samme har hudplejemærket CeraVe, der har taget en anderledes og humoristisk tilgang til deres reklame ved at hyre skuespiller Michael Cera til at spille hovedrollen i deres nyeste reklamefilm. I reklamen præsenterer Cera sig selv som stifteren af hudplejeproduktet med den tørre bemærkning: “I am Michael Cera, and I am pleased to announce that this … is my cream.” Det skriver Markedsføring.

Denne kreative og humoristiske reklamefilm har hurtigt fanget opmærksomheden hos danske kreative fagfolk. På LinkedIn udtrykker Magnus Mynderup-Bjørnshave, art director på DR, sin begejstring: “Nok det bedste og sjoveste jeg har set på Super Bowl fronten i år.” Han fremhæver især reklamens tilfældige brug af ordet "generosity", Ceras delfin-kommunikation og hans længerevarende lytten til cremen som sine favoritøjeblikke.

Sebastian Jensen, kreativ direktør på Publicis Danmark, kalder reklamen for "virkelig helstøbt." Trods reklamens skæve idé og Michael Ceras overbevisende præstation, er det vigtigt at bemærke, at skuespilleren faktisk ikke er stifteren af CeraVe. Brandet har simpelthen udnyttet et sjovt navnesammenfald til at skabe en unik og opsigtsvækkende reklame. 

Dette kreative stunt er blevet bemærket langt udover Danmarks grænser, hvor The New York Times også har rapporteret om reklamen og dens baggrund.

Kampagnen har ligeledes modtaget ros i USA, hvor Joseph Fiore, Director of Growth Marketing hos ION, kalder samarbejdet mellem Michael Cera og CeraVe for "genialt" og foreslår på skæmt yderligere partnerskaber mellem kendte personer og brands med lignende navne.

Anbefalet til dig