Nyheder24.dk
Forside Nyheder En række danskere får snart besked i e-Boks: Skal betale...

En række danskere får snart besked i e-Boks: Skal betale mindst 1.200 kroner

En række danskere får snart besked i e-Boks: Skal betale mindst 1.200 kroner
Foto: Privat

Der skal snart punges ud.

Tidligere på ugen – mandag den 13. januar 2025 – valgte Nordjyllands Politi endnu en gang at gennemføre en hastighedskontrol på en vejstrækning, hvor der er et igangværende vejarbejde.

Det oplyser politikommissær og leder af trafiksektionen ved Nordjyllands Politi, Jess Falberg.

Denne gang var valget af kontrolsted faldet på Hadsund Landevej beliggende ved Fjellerad.

Det skyldes, at politikredsen havde modtaget flere henvendelser om, at der blev kørt med høj fart netop gennem dette område, hvor hastighedsgrænsen er nedsat til 50 km/t. 

Det skriver Nordjyllands Politi.

”Og meldingen til os var, at den for høje fart blandt andet skabte utryghed for de medarbejdere, som befinder sig ved vejbanen,” uddyber politikommissær Jess Falberg. 

Hastighedskontrollen fandt sted i tidsrummet klokken 05.40 – 11.15. 

”Resultatet viste sig at være ganske nedslående. Desværre,” lyder den korte konklusion fra politikommissæren.

Mange og dyre fartoverskridelser 

Mere uddybende lyder konklusionen videre, at der i alt blev registreret 84 hastighedsovertrædelse.

Heraf vil 10 af disse ud over en bøde også medføre et klip i kørekortet, mens hele 13 af hastighedsovertrædelserne lå på et niveau, hvor der vil skulle ske en betinget frakendelse af førerretten, som ved et vejarbejde sker ved en hastighedsoverskridelse på mere end 40 procent.

Den højeste hastighed blev målt til 90 km/t.

Da bødetaksten for hastighedsovertrædelse ved vejarbejde fordobles, vil en overtrædelse, hvor man bliver målt til at køre 90 km/t, medføre en bøde på hele 9.600 kroner og en betinget frakendelse af førerretten, ligesom der ved samme lejlighed skal betale 500 kroner til Offerfonden.

”Det kan altså blive en dyr affære for den enkelte bilist, når man kører for stærkt gennem et vejarbejde; men det primære formål bag vores færdselsindsats handler om sikkerhed og trygheden for de mennesker, der arbejder på vores veje,” pointerer politikommissæren, der slutteligt henstiller til, at hastighedsgrænserne overholdes, og at der udvises det fornødne hensyn i trafikken. 

Bøder på vej i e-Boks

Dem, der blev taget i at køre for hurtigt, kan se frem til en besked i e-Boks, som fortæller dem, at de skal betale 1.200 kroner som minimum – da det er den mindste bødetakst for at køre for stærkt.

For de berørte bilister bliver bøden en dyr lærestreg, der forhåbentlig får dem til at tænke sig om en ekstra gang, næste gang foden har sat sig fast på speederen.

Ads by MGDK