I juni delte Mads Steffensen på sin Instagram-profil, at han havde fået nyt udstyr hjem - for han havde nemlig en ny podcast på vej.
Han kunne også afsløre, at der er tale om en samtale podcast, der skulle optaget hjemmefra, enten fra kontoret eller køkkenet.
Derudover var han sparsom med detaljer - men langt om længe er der nu nyt.
Det deler den populære radio- og tv- vært på sin Ibstagram-profil.
"MADS og BØRNEHOLDET - kommer snart!," skriver han og fortsætter:
"Vi skal diskutere venskaber, kærester og forelskelse, ensomhed, angst, kæledyr, skolen, forældre og hvad man ellers er optaget af, når man er barn. Podcasten kommer på Podimo."
Foto: Mads Steffensen/ Instagram
Det er også på hos Podimo at Mads Steffensen nu slår sine folder. Her står han bag podcasten "Mads & A-holdet", hvor han hver uge inviterer tre kendte danskere i studiet, hvor de diskuterer løsninger på danskernes dillemmaer. Podcasten har samme koncept som radioprogrammet "Mads og Monopolet" som han stod i spidsen for på DR.
Vil altid være noget særligt
Efter næsten to årtier hos DR, annoncerede Mads Steffensen i slutningen af sidste år, at han stoppede.
"Jeg er meget stolt over min tid på DR. Jeg har været med til at skabe et kæmpe radioprogram med ’Mads & Monopolet’, hvor så mange danskere har lyttet med hver lørdag. Jeg har været vært på næsten 170 udgaver af ’Kender Du Typen?’ og masser af fredagsunderholdning og store shows. Nu skaber jeg et andet arbejdsliv, og jeg glæder mig til det nye, jeg skal i gang med. Tak til alle, fordi I så og lyttede med. Og tak til DR, som altid vil være noget særligt for mig," lød det fra Mads Steffensen i forbindelse med afskeden hos DR.
I dag er det Sara Bro, der er vært på radioprogrammet hos DR, der nu har titlen "Sara & Monopolet".
Hvornår den nye podcast kan høres, har Mads Steffensen endnu ikke meldt ud.