Endelig: Nu bringer McDonalds ud i Aarhus

Nyheder
McDonalds bringer fra i dag ud i Aarhus. Foto: PixaBay
Onsdag har McDonalds afsløret en juleoverraskelse for kædens mange aarhusianske fans.

Lige nu læser andre også

For mange fastfood-entusiaster har udbringning fra burgerkæden McDonalds i mange år været et hedt ønske. Det går nu i opfyldelse. 

Fra onsdag og fremefter kan du nemlig få bragt din burgermad til døren. Det er de karakteristiske blå bude fra ubringsningsfirmaet Wolt - der bl.a også bringer mad fra Burger King rundt til byens sultne borgere - som skal stå for at få maden fra kædens restauranter og ud til kunderne. 

Mande vil komme fra restauranterne på Store Torv, Banegården og Viby Torv. Det er dog ikke gratis at få nuggets, cheeseburgers og jordbær milkshakes til døren, prisen vil afhænge af, hvor mange gange cykelbudene skal træde i pedalerne fra restauranten og til afleveringsadressen. Ifølge McDonalds skal man forvente en pris mellem 69-89 kroner per bestilling. 

Hos kæden selv ser man frem til, hvordan aarhusianerne vil tage imod den nye mulighed. 

"Jeg er meget spændt på, hvordan århusianerne tager mod McDelivery - og også på, om logistikken fungerer. Vi har forberedt os så godt, vi kan," fortæller franchisetager Carina Dahl, som driver flere McDonalds i Aarhus, til Ekstra Bladet

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig