Tidligere i dag kom det frem, at der i Københavns Kommune er sket en fejl i forbindelse med dagens valg.
På alle stemmesedler mangler der en række afkrydningsbokse. De er simpelthen ikke kommet på ud for fire kandidater fra partiet Frihedslisten, som stiller op i Københavns Kommune.
Men det er ikke kun i Københavns Kommune, at der er sket en brøler. I Frederiksberg Kommune er der også sket en fejl.
På alle stemmesedler er der sædvanligvis en lille afkrydsningsboks ud for hver kandidat, som man kan sætte sit kryds i. Men boksen mangler ud for alle fire kandidater bortset fra den første fra partiet Frihedslisten i Københavns Kommune, bekræfter Rådhussekretariatet over for DR. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.
Det skriver DR.dk.
Her er det en kandidat fra Kristendemokraterne, der mangler en boks ud for vedkommendes navn på stemmesedlerne.
Det er som sagt samme fejl, der er sket i Københavns Kommune, og her beklager Solvejg Schultz-Jakobsen, der er leder af Rådhussekretariatet og pressechef i Kultur- og Fritidsforvaltningen i København Kommune.
“Det er korrekt, at der beklageligvis er en fejl. Ud fra et af partierne mangler der en lille firkant ud fra fire navne,” udtaler hun.
Solvejg Schultz-Jakobsen understreger, at alle stemmer vil være gyldige, så længe krydset sættes i den boks, der omkranser kandidatens navn.
Sådan sættes krydset rigtigt
Hvis du vil have din stemme til at tælle med ved valget i dag så skal du sikre dig, at din stemme ikke er ugyldig.
For fire år siden var 10.973 stemmer til kommunalvalget ugyldige - uden at der var tale om blanke stemmer. Det er nemlig ikke ligegyldigt, om du sætter en cirkel eller et kryds på din stemmeseddel.
Du kan læse mere om, hvordan krydset skal sættes i denne artikel: