Der er rigeligt med gode grunde for Sonny Fredie-Pedersen, at føle at verden ikke tilbyder andet end medvind for tiden.
I december 2022 kunne den nytilkomne ‘Vild med dans’-dommer afsløre, at han havde friet til sin kæreste gennem 13 år, Nika Kljun, som til gengæld kvitterede med et ‘ja’.
Og netop som han nu skal i fuld sving med at klargøre et kommende bryllup, så skal der nu skrives et andet stort øjeblik i kalenderen: en barnedåb.
Dansedommerens søster, Gigi Fredie-Pedersen er nemlig blevet mor, fortæller Se og Hør.
Nyheden kommer fra den kendte kvindelige dansers kæreste, Michael Madsen, der stolt kan fortælle at parret er blevet forældre.
På et sødt billede på Facebook af de to forældre og den lille pige, afslører Madsen også navnet på det nye familiemedlem: Pixi Li.
Selvom danskerne igen fik øjnene op for Sonny, da han sad i en af dommerstolene i den seneste sæson af underholdningsprogrammet ‘Vild med dans’, så er det det ved at være længe siden, at den 40-årige Gigi har været en del af det danske mediebillede.