Ensom elefant har lidt 35 år i rædsels-zoo: Nu er der endelig nyt

Nyheder
I årtier har Kaavan kaldt den berygtede zoo for sit hjem. Foto: One Green Planet
I sidste uge blev elefanten Kaavan undersøgt af dyrlæger.

Lige nu læser andre også

Nu er der omsider godt nyt for elefanten Kaavan, der har fået tilnavnet "verdens mest ensomme elefant". Efter 35 år i et lille indelukke i en zoologisk have i Pakistan, kan Kaavan nu se frem til et nyt liv. Det fortæller The Daily Mail.

De seneste 35 år har besøgende i den zoologiske have i Islamabad kunne møde elefanten Kaawan, der har boet i et lille indelukke. Det har fået en hel række dyreretsaktivister til at kæmpe for, at Kaavan kunne blive flyttet til et bedre liv. Nu bekræfter Martin Bauer, der er talsmand for organisationen Four Paws, at der er godt nyt om Kaavan. 

Den gode nyhed kommer efter, at en lokal domstol i maj belsluttede, at den zoologiske have skulle lukkes grundet de trange forhold og den velfærd, som havens dyr modtog. 

Ikke alle dyr var lige heldige

Siden beslutningen om at lukke Marghazar Zoo blev offentliggjort har en række aktivister samt bl.a. den verdenskendte sangerinde Cher gjort sig til fortalere for, at Kaavan skulle flyttes til et bedre sted. 

Fredag i sidste uge kom den plan et skridt nærmere. Her gennemførte et hold af dyrlæger fra organisationen Four Paws et helbredstjek af elefanten. Det viste desværre, at hanelefanten var svært overvægtig og generelt havde fået dårlig kost. Derudover var hans negle flækkede og lange efter mange år i et indelukke, der gjorde skade på elefantens fødder. 

Efter tjekket er det nu tid til at flytte Kavaan til et nyt hjem. I denne omgang bliver det ikke en zoologisk have men et reservat for dyr i Cambodia, der har haft det slemt, fortæller Bauer fra Four Paws. Derudover bekræfter han også, at Kaavan formentlig skal igennem en lang helingsproces oven på de 35 år i den zoologiske have, men at han kan se frem til både bedre forhold samt at få selskab af andre elefanter. 

Desværre var alle dyrene ikke så heldige. Blot få dage inden døde to af havens løver, da en dyrepasser startede en brand i deres indelukke for at gennem dem ind i et bur, så de kunne blive flyttet. 

 

Anbefalet til dig