Er det din kommune? Disse kommuner har flest indbrud

Af: Lucas Andreas

|

07/02/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nye tal viser antallet af indbrud pr kommune.

Lige nu læser andre også

At få indbrud i sit hjem er en træls oplevelse for alle. At få stjålet sine ejendele kan udover det materielle aspekt også medføre utryghed i både det ramte hjem, men også for andre i nabolaget. Heldigvis falder antallet af indbrud år for år, men det betyder på ingen måde, at der ikke stadig er problemer med indbrud rundt omkring i landet. Nye tal viser nu, hvilke kommuner der har flest tilfælde af indbrud.

Det viser årsopgørelsen for 2023 fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Opgørelsen pr 100.000 indbyggere gør det muligt at sammenligne indbrudstallene på tværs af kommunerne og viser risikoen for indbrud.

Indenfor Region Hovedstadens grænser tager Gribskov førstepladsen blandt alle andre kommuner med 775 indbrud pr 100.000 indbyggere.

Bevæger vi os mod vest, tager Odsherred den kedelige førsteplads i Region Sjælland med 812 indbrud pr 100.000 indbyggere.

I Region Syd tager især Middelfart har taget et stort hop op ad den ærgerlige top på listen over de kommuner i Region Syd, der har flest indbrud pr 100.000 indbyggere. Kommunen er sprunget fra nummer 16 til nummer to på listen med 566. Men også Nordfyns kommune har taget et hop, helt op på førstepladsen fra nummer otte med 590 indbrud.

Norddjurs og Syddjurs er rykket helt op i den ærgerlige top på listen over de kommuner i Region Midtjylland, der har flest indbrud pr 100.000 indbyggere. Kommunerne ligger henholdsvis nummer ét og tre, mens Aarhus ligger nummer to. Førstepladsen Norddjurs kommune har 633 indbrud pr 100.000 indbyggere.

Aalborg har indtaget en førsteplads over kommuner med flest indbrud pr 100.000 indbyggere i Region Nordjylland med 440 indbrud.

På landsplan er det altså Odsherred, der tager den kedelige førsteplads på listen over flest indbrud pr 100.000 indbyggere.

5 gode råd mod indbrud:

1) Gode låse og sikre vinduer: Sikring af døre og vinduer og solide låse er den bedste måde at holde tyven ude på. Se på din bolig med tyvens øjne, så du finder de svage steder, inden tyven gør det.

2) Tilslut dig Nabohjælp: Hent Nabohjælps app og dan netværk med naboerne. På den måde kan I gøre jeres område trygt og fri for indbrud.

3. Hils på fremmede: Sig hej til fremmede på din vej. Ser du biler, der ikke hører til, og som ser ud til at lede efter noget, så spørg, om du kan hjælpe med noget. Tyve kan ikke lide opmærksomhed!

4) Hæk og hegn: Sørg for at tyven ikke kan bruge hæk, hegn og buskads som dække for indbrud. Naturlige overvågning fra naboer og folk, der går forbi på fortovet, er et godt supplement til sikre døre, vinduer.

5) Lys og alarmer: Timerstyret indendørslys, sensorstyret udendørslys og lydalarmer kan supplere indbrudssikre døre og vinduer.

Anbefalet til dig