Et råb om hjælp: Den tidligere TV 2-vært Puk Elgård fik uventet besøg

Nyheder
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Den erfarne radio- og TV-vært har rakt ud efter hjælp.

Lige nu læser andre også

‘FUCK!’.

Så kort og kontant indleder Puk Elgård et dramatisk opslag på hendes officielle Instagram-profil tirsdag eftermiddag.

Den populære medielegende har nemlig fået besøg i hjemmet – og gæsterne er mødt op uden at have fået en invitation.

På hendes Instagram-profil fortæller hun nemlig, at hendes hjem er blevet invaderet af møl, og at de uvelkomne skadedyr allerede har sat sig i hjemmets lammeskind og gulvtæppe.

Elgård vælger derfor af ren panisk refleks at række ud til hendes mange følgere, hvor hun spørger til råds om, hvordan hun hurtigt kan skille sig af med de sultne skadedyr.

Møl er ikke et problem hun før har stået ansigt til ansigt med, og hun aner derfor ikke, hvorvidt hun selv skal tage sig af dem, eller om der er brug for et hurtigt opkald til den lokale skadedyrsbekæmper.

I dag er hun så kommet med en opdatering på, hvordan det sidenhen er gået med de ubudne gæster.

"Nå men tak for hjælpen med klædemøl. Alt pakkes ned. Skal køres væk og i fryser. Huset sprøjtes to gange. Fukker najs (…) Og så koster det lige 13.000 kr", skriver Puk i et opdateret opslag onsdag morgen.

Med på vejen giver hun hendes 140.000 følgere et godt råd, hvis de skulle stå i samme skrækscenarie som hende selv.

"Mit råd herfra må nok være, reager hurtigt hvis i finder møl. Der er forskel på møl. Nogle går i tekstil og andre i mad. Vores møl spiser læder, silke, skind og uld og er nok kommet ind med de tæpper jeg har købt eller fra rejser. Super. Hej hej. (Piv)", slutter hun opslaget af.

Savner du Puk Elgårds stemme, kan du opleve hende hen over sommeren hver søndag, hvor hun sender formiddagsradio på P4 fra hendes egen have.

Du kan se de to paniske og konkluderende opslag her:

Anbefalet til dig