EU indfører told på elbiler 5. juli: Her er alt, danskerne skal vide

Nyheder
Foto: Hadrian / Shutterstock.com - Shutterstock.com
Foto: Hadrian / Shutterstock.com - Shutterstock.com
En specifik gruppe elbiler rammes af den midlertidige told.

Lige nu læser andre også

Elbiler er et varmt emne herhjemme.

Det kan blandt andet ses på det danske vejnetværk og på salgstallene fra de danske bilsælgere.

Når de danske billister skal have fat i en ny bil, er det nemlig de eldrevne biler, der trækker.

I den første halvdel af året er der kommet 38.939 nye elbiler til Danmark, hvilket svarer til en stigning på 49 procent sammenlignet med samme periode i 2023.

Sådan skriver Mobility Danmark i en pressemeddelelse.

45 procent af de nye biler var elbiler, og el var derfor det mest populære drivmiddel i den første halvdel af 2024. Det er første gang, at elbilerne har været de mest fortrukne biler i alle seks måneder i en halvårlig periode.

Hvis du er blandt dem, der har overvejet at købe en elbil - eller mere specifikt en kinesisk elbil - så skal du være opmærksom på, at EU nu indfører en midlertidig told mod netop disse biler.

EU indfører midlertidig told

EU-Kommissionen har besluttet at indføre en midlertidig told på kinesiske elbiler, som kan nå op til 37,6 procent.

Beslutningen er blevet truffet i kølvandet på en kommissionen om, at Kina har givet urimelig statsstøtte til deres elbilindustri, hvilket skaber en trussel mod europæiske elbilproducenter.

Det skriver B.T. via en pressemeddelelse fra EU-Kommissionen.

Den midlertidige told, der træder i kraft den 5. juli 2024, vil gælde i en periode på maksimalt fire måneder. Toldens størrelse vil variere afhængigt af de enkelte kinesiske producenters forhold, men kan altså nå op på næsten 38 procent.

Anbefalet til dig