Eurojackpot-tal er ikke er trukket i 234 dage: Nu melder Danske Spil ud om situationen

Nyheder
Foto: Danske Spil
Foto: Danske Spil
Har du spillet tallet?

Lige nu læser andre også

Der er et af de 50 tal i Eurojackpot, der skiller sig bemærkelsesværdigt ud fra de andre.

Selvom alle 50 vindertal har præcis samme sandsynlighed for at være blandt de fem vindertal, der bliver udtrukket, så er nummer 5 er ikke blevet udtrukket i utrolige 66 trækninger i træk.

Rent statistisk bør et vindertal dukke op i gennemsnit hver femte uge, eftersom der er to ugentlige trækninger, som hver byder på fem vindertal.

Men alligevel er nummer 5 ikke blevet trukket siden starten af september sidste år.

Sådan skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

De fem vindertal, der ikke har været trukket i længst tid

  • 5 - 3. september 2024

  • 24 - 3. december 2024

  • 25 - 27. december 2024

  • 43 - 28. januar 2025

  • 46 - 28. januar 2025

Før man nu drøner ned i kiosken eller spiller online, så husk, at det ER helt tilfældigt, hvilke tal, der bliver trukket, så selvom det kan være sjovt at spekulere i, så nytter det i sidste ende ikke rigtigt noget.

”Et lotteri er jo i sagens natur helt tilfældigt, og det er også der, spændingen ligger – at det er umuligt at forudse, hvilke numre, der trækkes ud. Når det er sagt, så er det jo sjovt at gætte. Og når et nummer for eksempel ikke er blevet trukket i 234 dage, er det nærliggende at tænke, at det snart er oppe over, men sådan hænger det ikke sammen," siger Malene Mølgaard, administrerende direktør i Danske Lotteri Spil, og fortsætter:

"Der er ikke andet at gøre end at krydse fingre og håbe, ligesom vi i Danske Spil håber, at vi snart får endnu en stor dansk vinder – og hvis de 545 millioner kroner lander hos en heldig vinder i Danmark, så pyt med, om det bliver takket være det ene eller det andet nummer,” siger Malene Mølgaard.

Man kan - med eller uden nummer 5 - spille med i dagens Eurojackpot indtil klokken 19.00 i aften.

Anbefalet til dig