Europas største atomkraftværk ramt af raketter

06/8/22 10:10

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Zaporizhzhia er blevet angrebet.

Ifølge BBC er Zaporizhzhia, der ligger i det sydøstlige Ukraine, ramt af raketter.

Energoatom, et ukrainsk energiselskab, fortæller ifølge BBC, at Rusland står bag angrebet.

Raketterne skulle angiveligt have ramt en højspændingsledning og en nitrogen-oxygen-enhed. Men ifølge Energoatom er der altså ikke tegn på et radioaktivt læk.

Der er ifølge Energoatom risiko for udsivning af brint og spredning af radioaktive partikler.

Det er uklart, hvor mange højspændingsledninger der stadig er i drift på værket, og de modsatrettede påstande er ikke blevet uafhængigt verificeret.

I kølvandet af angrebet har også Zelenskyj været ude at beskylde Rusland.

"I dag skabte besætterne endnu en meget farligt situation for hele Europa. Det er det største atomkraftværk på vores kontinent, og ethvert angreb er en åbenlys, grov ulovlighed og en terrorhandling."

Russiske myndigheder beskylder derimod Ukraine for at stå bag angrebet.

De russisk udpegede embedsmænd i Enerhodar fortæller ifølge BBC, at ukrainske styrker beskød fabrikken to gange i fredags fra den modsatte bred af Dnepr.

"Anden gang lykkedes det nationalisterne at ramme målet - granaterne landede på fabrikkens industriområde."

Ifølge BBC er der ingen tilskadekomne, men derimod er der høj brandfare.

"Brandfaren er høj. I øjeblikket er der ingen tilskadekomne," tilføjede den.

Russisk kontrolleret

Zaporizhzhia har været under russisk styre siden midten af marts. Det er dog fortsat ukrainske civile, der arbejder der.

Ruslands overtagelse af Zaporizhzhia har medført stor bekymring som følge af risikoen for misligholdelse og derved radioaktivt læk.

Zaporizhzhia har dog også strategisk værdi i form af dets lokation.

Det ligger nemlig nær ukrainsk-kontrollerede områder, og man frygter, at russerne vil bruge området til bl.a. at affyre missiler.

Rafael Grossi, chefen for FN's atomenergiagentur, at atomkraftværket er "ude af kontrol".

"Det er en yderst skrøbelig situation. Ethvert princip om atomsikkerhed er blevet overskredet på en eller anden måde, og vi kan ikke lade det fortsætte."