Få danskere kender den 'nye' p-regel: Kan koste dig dyrt

Af: Ida Hansson

|

15/08/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En misforstået regel kan ende med at koste dig dyrt.

Lige nu læser andre også

Da en bilist vendte tilbage til sin parkerede bil, blev han mødt af ikke én, men to afgifter under vinduesviskeren. Dette førte til spørgsmålet: Er det overhovedet lovligt at give mere end én afgift for den samme parkeringsforseelse?

Grundprincippet i lovgivningen har altid været, at man kun kan straffes én gang for den samme forseelse.

"Bilisten kom ikke forbi sin bil i perioden og kunne ikke vide, at han havde gjort noget forkert første gang. Det fremgik ikke af færdselsloven, at man kunne få flere afgifter for samme forseelse, så vi tog den principielle sag videre til retten. Der skal være lovhjemmel til at straffe borgerne," udtaler advokat i FDM Casper Schad til FDM.

Kommunen havde dog en anden opfattelse. De mente, at bilisten havde forsøgt at omgå reglerne ved bevidst at "tage" afgiften i stedet for at betale for parkering.

Dette førte til, at sagen blev ført helt til Østre Landsret. Her blev det afgjort, at der kun kan gives én afgift for én forseelse.

Så mange bøder kan du få

Men tiderne skifter, og det samme gør lovgivningen. For at forhindre bilister i bevidst at bryde loven for at få en billigere afgift end parkeringsgebyret, valgte man at ændre lovgivningen.

Det betyder, at du i dag vil kunne modtage op til tre afgifter for den samme ulovlige parkering på offentlige parkeringsområder. Det er dog vigtigt at bemærke, at der skal gå mindst 24 timer mellem hver udstedte afgift.

Denne ændring i lovgivningen har skabt forvirring blandt mange bilister, der fortsat hårdnakket påstår, at hvis man først har fået en bøde, så kan man lade sin bil stå så længe, man ønsker.

Anbefalet til dig