Får 100 smertestillende piller dagligt: Alvorlig sygdom rammer elefant i dansk zoo

Nyheder
Sådan så det ud, da elefanterne i Københavns Zoo blev lukket ind sammen sidste år. Foto: Jacob Munkholm Hoeck
Desværre er Zoologisk Haves store gamle hanelefant Chang blevet ramt af en alvorlig sygdom.

Lige nu læser andre også

Nu fortæller Zoologisk Have i København om en trist sygdom, der har ramt en af havens store hanelefanter. 

I videoen fortæller en dyrlæge fra Zoologisk Have, at Chang har fået en sjælden tilstand i temporalkirtlen, som er den kirtel, der sidder mellem øjet og øret. Kirtlen ligger stille det meste af året, men desværre ikke når elefanten er i must, der en tilstand, hvor de store dyr producerer ekstra mange mandlige kønshormoner.

Og det giver problemer for Chang.

Kæmper for Chang

"Det er en kompliceret sag at behandle så stort et dyrt. Han får dagligt over 100 smertestillende piller, og hver gang han skal opereres, koster bedøvelsen alene over 15.000 kroner," skriver Zoologisk Have - inden de forsikrer: "Men vi gør alt, hvad vi kan, for at smertelindre og helbrede ham."

Selvom han lige nu bor i København, er Chang lidt af en globetrotter, der har boet flere steder i løbet af sit næsten fire årtier lange liv. 

"Chang er født og opvokset her på Frederiksberg og har i sit 39 år lange liv været lånt ud til fire forskellige zoologiske haver i Europa," fortæller Zoologisk Have.  

Derudover har Chang også kendt en hunelefant eller to i sin tid: "Han er far til 20 unger og meget vellidt blandt både dyrepassere og hunelefanter, fordi han er så rolig og venlig."

 

 

Anbefalet til dig