Får særlig gave af dronning Margrethe

Nyheder
Foto: Kim Refslund, DR ©
Fem unge studerende har nu modtaget en helt særlig gave fra landets dronning

Lige nu læser andre også

Fem studerende fra Aarhus Universitet er snart på vej ud i verden for at udvide deres faglige horisont.

De er modtagere af Dronning Margrethe II’s rejselegat, og på deres internationale studieophold skal de blive endnu klogere på hjerterytmesygdomme, offentlig administration, kunstige celler, fluidmekanik og dansk-italienske arkæologiske udgravninger, fortæller Aarhus Universitet i en pressemeddelelse

"Fem stærke talenter fra Aarhus Universitet kan med Dronning Margrete II’s rejselegat på hver 25.000 kr. rejse ud i verden og få nye indsigter til deres studie. Legaterne overrækkes i forbindelse med universitetets årsfest fredag d. 10. september," skriver universitet. 

Rejselegatet blev indstiftet i 2010 som en gave til Hendes Majestæt Dronning Margrethe i anledning af Dronningens 70 års fødselsdag og blev udvidet i 2012 i anledning af Dronningens 40 års regentjubilæum.

Der uddeles i alt fem rejselegater. På Aarhus BSS og Arts går legatet til studerende ved statskundskab og arkæologi – de fag, som Dronning Margrethe selv læste i sin tid som studerende på Aarhus Universitet i 1961-1962. Der er ingen krav til studieretningen på henholdsvis Health, Natural Science eller Technical Science. Hensigten med legatet på 25.000 kroner er at gøre det muligt for legatmodtagerne at studere i udlandet i forbindelse med deres studier på Aarhus Universitet.

 

Har forskellige udgangspunkter

De fem modtagere af Dronning Margrethe rejselegat har vidt forskellige baggrund:

Anne Siri Snell, kandidatstuderende i statskundskab, Aarhus BSS
Anne Siri Snell har stærke faglige kompetencer i statskundskab, hvor hun specielt interesserer sig for samfundsvidenskabelige metoder – især kvantitative – og for studiet af den offentlige administration. Med Dronning Margrethe II’s rejselegat kan Anne Siri Snell tage et ophold på University of Texas at Austin – ét af verdens bedste universiteter inden for statskundskab.

Cathrine Abild Meyer, kandidatstuderende i nanoscience, NAT
Cathrine Abild Meyer er et lovende forsker-talent, der udførte sit bachelorprojekt til topkarakter i Stadler-laboratoriet på iNANO. Projektet handler om samdyrkning af kunstige celler og leverceller med det formål at samle bionisk væv. Dronning Margrethe II’s rejselegat vil muliggøre et ophold på Faculdade de Medicina da Universidade de Lisboa, Portugal.

Frederik Giessing Nielsen, kandidatstuderende i Mechanical Engineering, TECH
Frederik Giessing Nielsen har stærke faglige kompetencer inden for fluidmekanik, som gør ham i stand til at hjælpe Danmarks industri med at udvikle nye bæredygtige energiløsninger. Med Dronning Margrethe II’s rejselegat får Frederik Giessing Nielsen mulighed for at tage på studieophold på ét af de bedste universiteter i USA inden for ingeniørvidenskab.

Sara Cecilie Utvaag, kandidatstuderende i arkæologi, Arts
Sara Cecilie Utvaag har i sit studie udmærket sig ved et højt engagement i museumsarbejde og arkæologisk feltarbejde. Dronning Margrethe II’s rejselegat vil give Sara Cecilie Utvaag mulighed for et studieophold i Rom, hvor hun kan besigtige de relevante lokaliteter og foretage en længere studierejse til Vesuvområdet.

Thomas Jensen, kandidatstuderende i medicin, Health
Thomas Jensen er en talentfuld ung forsker i hjerterytmesygdomme og har bl.a. formået at publicere som førsteforfatter i sit forskningsår. Thomas Jensen vil bruge Dronning Margrethe II’s rejselegat til et ophold på Leiden University Medical Center, Holland, hvor han vil forske videre i pludselig hjertedød forårsaget af rytmesygdom hos patienter med hjertemuskelsygdom.

 

 

Anbefalet til dig