Får stor overraskelse af Frederik og Mary

Nyheder
Foto: Shutterstock
Da der blev samlet ind til den danske natur, kom kronprinseparret med en overraskelse.

Lige nu læser andre også

Søndag blev der på TV2 samlet ind til fordel for landets natur. Her sendte et helt særligt par en donation af sted. Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse. 

"Kronprinsparret og bestyrelsen for Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond har besluttet at donere 100.000 kr. til indsamlingen ”Danmark redder jord”, som blev sendt på TV 2 søndag den 23. maj 2021," skriver Kongehuset.   Danmark redder jord er et samarbejde mellem TV 2 og Den Danske Naturfond. Indsamlingen sluttede af med det direkte indsamlingsshow. De indsamlede midler går til Den Danske Naturfond, der omsætter alle donationer til mere vild natur i hele Danmark.

"Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond støtter humanitære, sociale, kulturelle, videnskabelige, idrætslige, uddannelse, almennyttige og almenvelgørende formål," oplyses det desuden.

Intet nyt bekendtskab

Naturen er dog på ingen måde et nyt bekendtskab for parret.

Kronprinsesse Mary tiltrådte sidste år som præsident for WWF Verdensnaturfonden. Dermed står Kronprinsessen i spidsen for fondens arbejde med at bevare dyrenes levesteder og naturens mangfoldighed.

I den forbindelse udtalte kronprinsesse Mary:

"Det seneste år har mange oplevet, at naturen har fået større betydning for dem. Vi kan ikke tage naturen og al dens skønhed og rigdom for givet. Danmarks natur er under pres, og mange unikke dyre-, plante- og svampearter er i fare for at uddø," fortæller kronprinsessen - og fortsætter:

"Derfor opfordrer jeg alle til at hylde naturen sammen med os på de sociale medier. Jo mere, vi er opmærksomme på det, der sker i naturen, jo mere er vi villige til at passe på den.”

 

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Vandt 2,6 milliarder kroner: "Jeg ville ønske, jeg aldrig havde købt kuponen" Andrew 'Jack' Whittaker mistede stort set alt, han havde og holdt af, efter han vandt 2,6 milliarder kroner.

Anbefalet til dig