Fælder dom: En snack slår de andre

24/06/2021

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Shutterstock
Mange fodboldfans er i disse dage på udkig efter et hurtigt måltid til halvlegen

Mest læste i dag

Pizza er blandt de europæiske fodboldfans blevet udpeget som deres nummer et inden for snacks under halvleg. Det viser en ny undersøgelse om adfærd og egenskaber hos rivaliserende europæiske fans, lavet af Booking.com, den officielle UEFA EURO 2020 ™ for booking af overnatning og seværdigheder. Det fortæller Booking.com i en pressemeddelelse. 

"De 16 bedste hold fra gruppespillene forbereder sig på at komme ind i knockout-fasen, hvor Danmark skal møde Wales som kom på andenplads i gruppe A, på lørdag den 26. juni. Booking.coms undersøgelse viser, at 67% af europæiske fodboldfans siger, at supporterne er rivaler på banen, og venner uden for. Samtidig mener også 85% af de adspurgte, at fodboldfans fra hele verden har meget til fælles."

Snacks til halvegen ser ud til at være et emne som mange fans er enige om da pizza, den italienske specialitet, fik ni procentpoint højere score end sin nærmeste udfordrer, øl (32%). Over to femtedele af de europæiske fodboldfans (41%), stemte nemlig på pizza som deres favorit.

Fører over Frankrig og Belgien

Belgiske pomfritter med mayonnaise viste en høj popularitet blandt de europæiske fans og sluttede på en tredjeplads (28%), mens næsten en fjerdedel af de europæiske fans (24%) udpegede tyske pølser som deres yndlingssnack til halvegen, hvilket gjorde den til den fjerde mest foretrukne snack. Fransk ost og vin blev nummer fem, hvor næsten en femtedel af de europæiske fans (18%) valgte denne mad- og drikkekombination.

Italiens førerskab på det madmæssige plan kan understøttes af yderligere data fra Booking.com, der viste, at næsten halvdelen af europæiske fodboldfans (49%) siger, at de kan lide Middelhavslandet for dets lokale køkken og drikkevarer.

Frankrig er det næstmest populære på denne arena, hvor mere end en tredjedel af de europæiske fans (38%) udtrykker deres beundring for det franske kulinariske udbud og drikkevarer, når de sammenligner alle UEFA EURO 2020™’s konkurrerende nationer. Frankrig er efterfulgt af Spanien (30%), Belgien (29%), Danmark (28%) og Tyskland (23%).

Booking.coms undersøgelse viser, at for næsten to tredjedele af de globale rejsende (64%*) er det vigtigt at smage ny mad, når man rejser. Over tre fjerdedele af de globale rejsende (77%*) er enige om, at velsmagende lokal mad og køkken i væsentlig grad vil påvirke deres beslutning om at rejse til en destination. Over halvdelen af de globale rejsende (54%*) siger at de undersøger madkulturen, inden de beslutter, om de skal til en destination.

Her de europæiske fodboldsfans' yndlings-snacks til halvlegen:

  1. Pizza 41%
  2. Øl 32%
  3. Belgiske pomfritter med mayonnaise 28%
  4. Tyske pølser 24%
  5. Fransk ost og vin 18%

Ottendedelsfinalen mellem Wales og Danmark starter kl. 18:00 den 26. juni.

 

Anbefalet til dig