For mange kæledyrsejere bliver dyret en del af familien, derfor bekymrer man sig også, når der er noget i vejen.
Det ser ud til, at en svindler skrev sig netop dette bag øret. Han tog nemlig kontakt til en familie fra Viborgvej lidt uden for Nr Søby, fortæller Skive Folkeblad.
Familiens sorte labrador Loui var på daværende tidspunkt forsvundet på 11 døgn. Det havde fået familien til at iværksætte en større indsats, så de kunne få deres firbenede familiemedlem hjem igen inden jul. En af de ting, familien havde sat i søen, var blandt andet at udnyde en findeløn på 10.000 kroner.
Og så ringede deres telefon lige pludseligt.
"Det laveste jeg nogensinde har oplevet"
Manden, der ringede til Jesper Elbæk og Maria Støttrup Nielsen, gjorde det fra et hemmeligt nummer. Han ringede dog med en besked, som de i første omgang blev glade for.Han vidste nemlig, hvor deres hund Loui var henne. Der var dog et enkelt men, inden han ville pege dem i retning af hunden.
Familien var desperate efter at få Loui hjem, derfor overførte Jesper Elbæk noget af findelønnen til manden via MobilePay. Det endte han dog med at fortryde. Lige så snart pengene var løbet ind på mandens konto, så lagde han røret på. "Det virkede som om, han var en rigtig svindler, og han har sikkert gjort det samme ved andre. Det er nok det laveste, jeg nogensinde har oplevet," udtaler Jesper Elbæk til Skive Folkeblad.