"Familierne må overveje det": Statens Serum Institut udtaler sig om julen

10/12/2020

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Shutterstock
Julen venter lige rundt om hjørnet. Det blev også et tema på dagens pressemøde om nye corona-nedlukninger.

Mest læste i dag

I dag stod det klart, at smittetallet i Danmark har nået et rekordhøjt niveau. Samtidig er lukkes endnu 31 kommuner ned. Det stod klart efter sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke stillede sig frem på et pressemøde i dag. 

Pressemødet fandt sted i Eigtveds Pakhus og her blev de meget vedholdende rygter, der havde svirret hele torsdag formiddag, bekræftet. Knap et døgn efter at København, Aarhus og Odense blev lukket ned, så kom anden bølge af nedlukninger. 

Med på pressemødet var også repræsentanter fra landets sundhedsmyndigheder. Heriblandt var direktør Henrik Ullum fra Statens Serum Institut, der dagligt opgør de daglige smittetal. På pressemødet satte han rod på julen. 

Man bør overveje det

Henrik Ullum fortalte, at det i hans vurdering var op til familierne at træffe beslutning om, hvordan julen skal fejres i år. 

"Det er op til den enkelte familie at overveje, om det er den helt rigtige måde at gøre det på," udtalte direktør Henrik Ullum fra Statens Serum Institut.

Direktøren svarede på et spørgsmål om, hvor vidt familier fra København - der blev delvist lukket onsdag i denne uge - bør rejse ud til familie eller venner i andre dele af landet for at fejre jul. 

Det ser altså ud til, at man endnu må rejse til andre egne, når juleaften oprinder. Om det ændrer sig, når den 24. december nærmer sig, vides ikke. Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke understregede flere gange på pressemødet, at regeringen var klar til at indføre flere nedlukninger ala de nuværende eller tage andre midler i brug, såfremt der er bhov for det. 

 

Anbefalet til dig