Fantastisk vaccinenyt: Så effektiv er den

Nyheder
Foto: Shutterstock
En undersøgelse viser, at en af de mest udbredte coronavacciner er lige så effektiv mod Delta-varianten, som mod andre varianter

Lige nu læser andre også

To skud med vaccinen fra Pfizer, beskytter stort set lige så meget mod Delta-varianten, som de øvrige varianter af virussen. 

Det viser en ny undersøgelse, der blev offentliggjort i onsdags. Det skriver Reuters ifølge Ekstra Bladet

De forskere, der har foretaget undersøgelsen, bekræfter, at Pfizer-vaccinen er yderst effektiv mod Delta-varianten. Det er afgørende, da denne variant nu er den dominerende variant verden over. 

Undersøgelsen viser dog også, at det ikke er tilstrækkeligt, at du modtager et enkelt skud med Pfizer-vaccinen. Får du ikke de to skud, kan du ikke være sikker på, at du ikke bliver smittet med den dominerende virusvariant. 

Den nye undersøgelse er blevet offentliggjort i New England Journal of Medicine, og konkluderer, at man med to doser Pfizer-vaccinen er 88 procent effektivt sikret mod smitte med Delta-varianten. 

Ydermere konkluderer undersøgelsen også, at to doser af Pfizer-vaccinen er 93,7 procent effektiv mod Alfa-varianten, hvilket var den variant, der var den dominerende tidligere på året. 

"Kun meget små forskelle blev observeret i vaccineeffektiviteten, når man sammenligner delta- og alfa-varianten efter to vaccinedoser," skrives der blandt andet i undersøgelsen.

I undersøgelsen er det også konkluderet, at du er markant bedre sikret, såfremt du har modtaget begge doser af Pfizer-vaccinen. Forskerne bag undersøgelsen er nemlig kommet frem til, at en enkelt dosis af Pfizer-vaccinen kun var 36 procent effektiv. 

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig