Nyheder24.dk
Forside Nyheder Fartkontrol fik mand anholdt – men han kørte ikke bil

Fartkontrol fik mand anholdt – men han kørte ikke bil

fartkontrol fotovogn
Shutterstock

Søndagen tog en uventet drejning i Sorø.

Lige nu læser andre

Fartkontroller er noget, der kan få de fleste danskere til at sukke dybt og rive sig i håret.

Måske har du selv prøvet at køre lidt for hurtigt hjem efter en lang arbejdsdag, hvor du fik taget et ‘skolefoto’ undervejs.

Det er sjældent et øjeblik, der vækker glæde, og for mange kan det føles som prikken over i’et på en i forvejen dårlig dag, som lige blev dyr for pengepungen også.

Selvom man ikke er glad for fartkontroller, skal man lade dem være i fred. Det lærte en mand på den hårde måde forleden.

Søndag eftermiddag stod en af politiets målevogne fra den automatiske trafikkontrol på Ringstedvej i Sorø, men politiets arbejde faldt tilsyneladende ikke god jord hos en forbipasserende.

Læs også

Han stillede sig op foran kameraet og blokerede for kontrollen, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Måleoperatøren forsøgte at få den pågældende til at flytte sig, men da det ikke lykkedes, blev en politipatrulje tilkaldt.

Manden stod fortsat foran måleudstyret, da betjentene ankom, så han blev anholdt klokken 17.31 og sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde.

Det var en 49-årig mand fra Sorø, der efter en kort afhøring blev løsladt igen. Han er fortsat sigtet i sagen.

Ads by MGDK